Pasta med oksekød og smagen af det fantastiske land Mexico :)
Denne ret er efterhånden en klassiker herhjemme, og både mig og Mikkel er vilde med den. Min inspiration til retten stammer endnu en gang fra den dygtige Louise. Hvis du nogensinde mangler ideer til aftensmaden, så er Louises madblog uden tvivl et besøg værd. Det skal dog siges at jeg har ændret i målene og tilføjet lidt. Her kommer min udgave:
Du skal bruge:
- Pastaskruer 200-300 gr.
- 400 gr. Oksekød
- En mornaysovs
- En dåse salsa
- En dåse hakkede tomater
- En dåse majs
- En stor dåse tomatpure
- 2-3 fed hvidløg
- 2 løg
- 300 gr. Tomater til pynt
- 3-4 gulerødder
- 80 gr. Fromage fraiche eller creme fraiche
- 3 dl mælk
- Salt, peber, basilikum og oregano
Fremgangsmåde:
Kog pastaen.
Hak løg og hvidløg, og kom dem i en gryde, evt. med lidt olie.
Når løgene er brunede kommes kødet op i gryden og brunes.
Fjern skralden fra gulerødderne og skær dem i skiver. Tilsæt så gulerødder og majs med kødsovsen.
Derefter tomatpure, salsa, hakkede tomater, fromage fraiche/creme fraiche og mælk.
Smag til med salt, peber og krydderier.
Hæld vandet fra pastaen og bland den sammen med kødsoven. Kom det hele op i et ildfast fad, og hæld mornay sovsen ud over, så toppen er dækket.
Tomaterne skæres i mindre stykker og ligges ovenpå (kan undlades).
Giv retten 30 min. ved 200 C. Varmluftovn.
.. Sofie