Mandag og mandagsfrikadeller!
Imorges tog jeg nemlig en ordentlig pakke hakket kalv/flæsk op og planlagde derfor med mig selv at vi iaften lavede mad til to dage. Imorgen står den nemlig på kærestedag i biografen, så det må godt gå lidt hurtigt.
Den ene halvdel kød blev omdannet til frikadeller serveret med stuvede hvidkål. Ifølge madplanen skulle vi ellers have brunkål i lørdags, men Tommi havde simpelthen mareridt om det brunkål så jeg overgav mig og gemte derfor hvidkålet.
I får ingen opskrift, da det er så simpelt at lave. Men lidt billeder skal I da ikke snydes for.
Den anden halvdel blev til en gryderet med hvidkål, porre, bacon og krydderier som endte deres dage i nogle pandekager vi også lige lavede. De er rullet og drysset med ost, så de er klar til at komme i ovnen imorgen og så en nem salat.
Mandagen har desuden stået lidt på hest, for Laban havde rigtig rullet sig godt i mudderet og var derfor rigtig lækker. Han blev striglet i blæsevejret og har nu fået regndækken på, for det ligner det bliver møgvejr i nat.
Nu står den på opvask og film på TV1000 :)