Og så blev det tid til et par dage i den amerikanske natur :)
Hvis dem, der har hængt med længe, skulle undre sig; normalt har jeg et princip om ikke at lægge billeder på nettet af andre end mig selv, som skrevet tidligere her i personlig vs privat-snakken, men jeg gør en undtagelse i dag og tager kæresten med, bare fordi han er så sød - og jeg har spurgt pænt om lov ;)
FLAGSTAFF - GRAND CANYON - BRYCE CANYON - ZION CANYON (20/7-24/7)
FLAGSTAFF
- Alle, der besøger Flagstaff, har i virkeligheden kun et mål med det; at komme videre til Grand Canyon dagen efter. Samme her.
GRAND CANYON
- Her fejrede kæresten og jeg vores 6-årsdag :) Det gjorde vi med den store helikoptertur hen over Grand Canyon (det var dyrt, ja, men alle pengene værd). Det syn, der møder en, når man flyver tæt ud over kanten til kløften, er helt fantastisk. Man kan slet ikke forestille sig, hvor enorm kløften er, og at se den fra oven tager bare pusten endnu mere fra en. En lidt mere overskuelig, stadig vildt flot, men knap så vanvittig udsigt, når man lige er landet igen, kan man få med en gåtur langs kanten af kløften.
- Om aftenen spiste vi på El Tovar Dining Room, der lå et stenkast fra vores hotel. Rigtig fint og hyggeligt sted med udsigt over canyon'en, lækker mad - og endda en glutenfri dessert, melfri chokoladekage med walnut crust.
- Fra Grand Canyon kørte vi en seks timers tur nordpå til Bryce Canyon, Utah. Den er noget anderledes end Grand Canyon, har masser af flotte, røde klipper - og så vrimler det med søde, nysgerrige egern. Bryce Canyon tilbyder en række smukke udsigtspunkter og korte hikingture ned mellem klipperne. Noget af det smukkeste er at stå (meget!) tidligt op og se solopgangen kaste morgenlys over de rødlige klippesten.
- Umiddelbart er det bedste spisested i nærheden af Bryce Canyon den historiske Ruby's Inn, der serverer en stor buffet inklusiv dessertbar. (De har ikke et specielt glutenfrit køkken, men der er masser af friske grøntsager i salatbaren og hele stykker kød).
ZION CANYON
- Vi kørte fra Bryce tidligt om morgenen efter at have fanget solopgangen over klipperne og skulle efter et kort besøg i Zion National Park videre til Las Vegas. Det var i hvert fald planen, men igen skal man huske bare at lade sig rive med og gribe de muligheder, der byder sig. Også selvom det betyder en 5 timer lang hikingtur op gennem en knædyb flod (det havde regnet ret meget dagene op til), bevæbnet med kun en halv liter vand, intet mad, en gren som vandrestav, bare tæer og flodvand så rustrødt, det var umuligt at se, hvad man trådte på. Det var så fedt! Virkelig. Det var en udfordring og blev kun sjovere, da vi fandt ud af, at alle andre havde lejet specielle sko og vandrestave til turen (note to self; de mener det altså, når de siger, det er en god idé at gå forbi visitor-centret). Men se lige. Hvis man er bare lidt til at prøve kræfter med naturen og sætte sin udholdenhed på prøve, så er det en superfed måde at gøre det på:
- Så, vi blev lidt forsinkede i Zion, men så blev der også sat ordentligt punktum for de store naturoplevelser for denne gang. Næste stop: Las Vegas.
Hvis dem, der har hængt med længe, skulle undre sig; normalt har jeg et princip om ikke at lægge billeder på nettet af andre end mig selv, som skrevet tidligere her i personlig vs privat-snakken, men jeg gør en undtagelse i dag og tager kæresten med, bare fordi han er så sød - og jeg har spurgt pænt om lov ;)
FLAGSTAFF - GRAND CANYON - BRYCE CANYON - ZION CANYON (20/7-24/7)
FLAGSTAFF
- Alle, der besøger Flagstaff, har i virkeligheden kun et mål med det; at komme videre til Grand Canyon dagen efter. Samme her.
GRAND CANYON
- Her fejrede kæresten og jeg vores 6-årsdag :) Det gjorde vi med den store helikoptertur hen over Grand Canyon (det var dyrt, ja, men alle pengene værd). Det syn, der møder en, når man flyver tæt ud over kanten til kløften, er helt fantastisk. Man kan slet ikke forestille sig, hvor enorm kløften er, og at se den fra oven tager bare pusten endnu mere fra en. En lidt mere overskuelig, stadig vildt flot, men knap så vanvittig udsigt, når man lige er landet igen, kan man få med en gåtur langs kanten af kløften.
- Om aftenen spiste vi på El Tovar Dining Room, der lå et stenkast fra vores hotel. Rigtig fint og hyggeligt sted med udsigt over canyon'en, lækker mad - og endda en glutenfri dessert, melfri chokoladekage med walnut crust.
*
BRYCE CANYON- Fra Grand Canyon kørte vi en seks timers tur nordpå til Bryce Canyon, Utah. Den er noget anderledes end Grand Canyon, har masser af flotte, røde klipper - og så vrimler det med søde, nysgerrige egern. Bryce Canyon tilbyder en række smukke udsigtspunkter og korte hikingture ned mellem klipperne. Noget af det smukkeste er at stå (meget!) tidligt op og se solopgangen kaste morgenlys over de rødlige klippesten.