Har tidligere skrevet om pariserbøffer her. Denne gang lavede jeg dem lidt anderledes, med forskellige krydderier m.m.
Pariserbør til 2 pers.:
400 gr. godt hk. oksekød
1/2 lille finthakket løg
1/2 tsk paprika
1 tsk oregano
1/2 tsk hvidløgspulver
lidt peber fra kværn
3-4 knsp salt
smør/olie til stegning
2 skiver fuldkornstoast
Topping:
2 forårsløg (el. alm. løg)
rødbeder
kapers
peberrod
æggeblommer (past.)Ælt hakket oksekød med finthakket løg, hvidløgspulver, paprika og oregano.
Snit forårsløg (el løg i tern) og syltede rødbeder til toppingen
Rist toastskiver på den ene side, på panden. Form farsen til 2 flade bøffer, og form farsen ud på den ristede brødside.
Steg bøfferne af i smør/olie på kødsiden først ca. 5-6 minutter ved medium-høj varme, alt efter hvor røde/rosa man ønsker bøfferne. Skru ned, og steg dem videre på brødsiden et par minutter.
Anret bøfferne med høvlet peberrod, rødbeder, kapers og forårsløg, samt æggeblommer ved siden.
Altid et sikkert hit på frokostbordet, det smager bare fantastisk. Ellers nyd det til aftensmad, med grovfritter og lidt salat ved siden.
Velbekomme!