
Mine køkkenskills har vist udviklet sig en del siden dengang. Den nytårsaften for mere end 10 år siden var det en virkelig avanceret ret, mens det nu er noget af det mest simple. Det skal dog ikke udelukke, at den bliver serveret for middagsgæster igen. Tænk at den samme ret kan dupere et fremtrædende middagsselskab i Paris, og samtidig fungere på en travl hverdagsaften i en børnefamilie. Simpel velsmag kan klare mange ting.

2 økologiske citroner
1 spsk honning
1 tsk hel spidskommen
100 g grønne oliven uden sten
75 g mandler
2 dl vand
olie, salt og peber
Parter kyllingen og brun den i lidt olie i en dyb pande. Tag den brunede kylling op, og sæt den til side.
Kom perleløgene på panden, og steg dem gyldne. Skær citronerne i tynde skiver, og fjern kernene. Kom citronskoverne på panden sammen med løgene.
Knus spidskommen i en morter, og kom spidskommen og honning på panden. Vend det godt rundt. Tilsæt vandet, og læg kyllingen tilbage på panden med skindsiden opad. Krydr kyllingestykkerne med salt og peber, og lad retten simre ca. 15 minutter under låg til kyllingen er tilberedt.
Smut mandlerne, og kog de grønne oliven i 2 minutter. (Mandler smuttes nemmest ved at hælde dem over med kogende ad to omgange.)
Når kyllingen er klar, tilsættes mandler og oliven, og retten varmes igennem i 2 minutter. Server med couscous og frisk koriander.