Et af mine have projekter sidste år, var mit højbed med salat. I år var den oprindelige plan, at jeg meget gerne ville have anlagt et større areal med højbede, men da jeg pga. smerter i bækkenet ikke rigtigt kan løfte en masse, er den idé droppet for nu.
Lidt ville jeg dog have, da jeg faktisk var ret begejstret for min hjemmedyrkede salat sidste år. Samtidig havde jeg i Netto allerede i januar investeret i et fint lille "drivhus" til forspiring. Forspiringen kom jeg dog aldrig igang med i marts/april som planlagt, men mit drivhus skulle altså frem.
Og ja jeg kunne have ventet og bedt manden samle drivhuset og tage såningen lidt ad gangen. Det kan jeg da også godt se havde været det smarteste, men jeg havde sådan lyst til at komme ud i den dejlige friske forårs luft og solen skinnede jo. Kan I høre violinen?! Jeg havde nemlig ondt som et helt alderdomshjem bagefter selvom det hele kun tog mig 1 time. Hvad kan man så lære af det?! Tja...
Nu er der i hvert fald sat salat af forskellig slags til forspiring. Min teori er nemlig at så går det jo lidt hurtigere at få ud i højbedet.
Derudover er der sået diverse krydderurter, som jeg håber bliver gode, så de kan bruges i sommerens grillretter.
Nederst har jeg forsøgt mig med forårsløg og radiser i potter. Lidt har vel også ret når kroppen ikke vil være med.
Så nu går jeg spændt og venter på om det giver resultater, mens manden bliver beordret at hente vand fra vores vandtønde, der af forskellige årsager står på den anden side af huset, for løfte vandkanden fyldt kan jeg godt se nok ikke lige er det smarteste. Man har vel lov at være bagklog.