Quantcast
Channel: Madblogs.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 81480

Coco & Co: Tuna Fish Cakes

$
0
0
I forgårs fik vi forloren hare med kartofler og sauce med henblik på at skulle bruge resten af kartoflerne til brasede kartofler i går. Tingene gik ikke helt som planlagt - eller dvs. vi skal faktisk have de brasede kartofler i dag. Men i går havde vi besøg af alle juniors dejlige dagplejemor og alle de andre børn. Vi havde ikke holdt fødselsdag for ham, da jeg ikke var helt sikker på, om det var noget man gjorde. Til gengæld har han været til fødselsdag hos et par af de andre børn efterfølgende, og jeg syntes jeg også, at han skulle prøve at have dem på besøg inden han stopper i dagplejer her til 1. juni.

Jeg bagte små ananasmuffins (uden knas) til børnene og serverede med udskåret frugt, og til frokost fik de hjemmebagte pitabrød. Jeg kender mange mennesker, som ikke bager efter ur, men jeg bliver nødt til at have et ur på, for ellers bliver jeg for tit distraheret og glemmer simpelthen, at jeg har noget i ovnen. Det skete i går! Den anden plade med pitabrød blev bagt til ukendelighed og derfor var jeg og husbonden lidt bekymrede for om der var nok. Derfor hev vi et par hjemmebagte burgerboller ud af fryseren, som vi dog ikke fik brug for alligvel. Men så havde vi jo pludselig nogle burgerboller, der skulle spises...

Hold nu fast en lang forklaring... Men anyway, jeg lavede nogle fish cakes med tun, som vi så spiste ligesom en burger. Det er ikke den mest traditionelle måde at spise fish cakes på, men det smagte nu rigtig godt, og i dag fik jeg en kold til frokost, som smagte mindst ligeså godt. Så jeg kan kun anbefale jer at prøve denne opskrift. Det er lækkert, simpelt og er god restemad :o)


Tuna fish cakes  
4 store eller 8 små

1 dåse tun
300g kolde, kogte kartofler
1 æg - eller en æggehvide eller en blomme, eller hvad du lige har
50g rejer
salt og peber
evt. lidt Citrus Grillkrydderi eller lidt revet citronskal
1dl rasp
2 spsk olie, smør eller en blanding til stegning

Dræn tun og rejer godt og mos i mellemtiden kartoflerne i en stor skål. Tilsæt tun, rejer, æg og krydderier og bland godt sammen. Form 4 store bøffer eller 8 mindre, vend dem i rasp og steg dem gyldne på en mellemvarm pande. Pas lidt på, at de ikke går i stykker når de bliver puttet på panden. De skal ikke have så længe, for ingredienserne er jo allerede tilberedt.

Server enten som burgere som vi fik i går med nogle lækre hjemmebagte burgerboller, dressing og grønt eller server dem (evt. kolde) blot med lidt grønt eller en lille salat til. Idet de både indeholder kartofler og fisk er de jo sådan set et komplet måltid i sig selv.

Det bliver bestemt ikke sidste gang jeg laver dem, og jeg overvejer allerede hvordan jeg kan ændre lidt i sammensætningen til næste gang :o)



Viewing all articles
Browse latest Browse all 81480

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine