![Lækker æblecrumble med farin, havregryn og kardemomme]()
Jeg har FLERE gange skrevet, at nu er det slut med æblerne for i år. Ja det troede vi så men sådan gik det ikke. Se lige dagens æblehøst fra haven. 10 stk. Hvad stiller vi mon op med dem så? En rask lille æblecrumble sødet med brun farin og krydret med kardemomme og kanel? Med det sprødeste crumbledrys fyldt med havregryn? Lad endelig ikke dine æbler i haven gå til spilde. Stop æblespild – stop madspild. Du kan trylle de lækreste kager! En hurtiglavet crumble, der kan være klar på under en time, endte det med. En crumble der kan laves og tilberedes så desserten er klar, når du og dine gæster er færdige med at spise hovedretten. Udnyt gerne ovnvarmen til en rask lille dessert. Den er hurtig at lave til uventede gæster også. Nyd den med iskoldt flødeskum til, en klat vaniljeis eller lidt creme fraiche måske? Her kommer opskriften på: Lækker æblecrumble med brun farin, kardemomme, kanel og havregryn (6-8 personer): Du skal bruge: 8-10 æbler (10 små ell. 8 store) 150 gram smør 200 gram brun farin 2 dl. havregryn 2 dl. hvedemel 2 tsk. kanel, 2 tsk. kardemomme Sådan laver du æblecrumble: Skræl æblerne og skær i både. Læg æblestykkerne i vand til du skal bruge dem. Tænd ovnen på 150 grader varmluft. Smuldr smør med farin og havregryn. Bland mel med kardemomme og kanel og tilsæt. Smuldr dejen imellem fingre. Det bliver en porøs smuldredej. Bred æblestykkerne ud i et tærtefad og drys crumbledejen over. Bag æblecrumblen en halv time v. 150 grader varmluft. Servér crumblen med flødeskum til. Stor nydelse! Gerne med en god kop kaffe til Crumble kan du lave med alt slags frugt. Hvad med en pærecrumble , en jordbærcrumble eller en rabarbercrumble ? Fortsæt gerne selv. Tøm frugtskålen eller frugttræet i haven En dejlig weekend er slut. Vi har slappet af, gået en lang tur i det smukkeste solskin, gjort hovedrent, læst spændende bøger, set godt TV. Bagt brød og boller og kager. Krammet og nydt hinandens samvær. En weekend af den allerbedste slags. Hvis du følger Bagenørden på Instagram vil du kunne have set et billede fra vores søndagstur. Så finder man vist ikke meget mere søndagslykke Familien har efterårsferie nu, lige undtaget moren der skal arbejde i morgen. Det er ok. Far og teenagere kører til Esbjerg og ser på sæler i akvariet i morgen. Jeg glæder mig til at høre […]