Ja, som overskriften lyder, skulle vi i aften have haft en tærte med laks. Tærte er måske så meget sagt, da jeg simpelthen ikke orkede at lave en tærtedej. Det er egenligt noget pjat da det jo ikke kræver alverden, men dej blev det i hvertfald ikke til. Det passede mig faktisk rigtig godt, da jeg aldrig har været speciel vild med selve tærtedejen, det bedste ved en tærte er nemlig fyldet. Den burde vist kaldes en æggekage eller æggestand, men i anledningen af påsken fik den lov til, at blive kaldt tærte.
Uheldigvis, måtte jeg i gang med at improvisere for da jeg åbnede pakken med laks lugtede den bestemt ikke frisk. Øv, hvor er det altså surt, så i stedet blev der tilsat lidt ekstra hytteost, æg og et par lækre pølser fra fryseren. Dette fyld kan på ingen måde sammenlignes med laks, men mætte blev vi ihvertfald.
Opskriften er til en forholdsvis stor portion, da resterne skal spises onsdag aften. I morgen skal vi nemlig have risotto med svampe og asparges, en klassiker herhjemme.
Ingredienser
8 æg
250 g hytteost
1 dl mælk
2 spsk maizenamel
200 g let dampet broccoli
3 små porrer
2 store frankfurtere.
Salt, peber og masser af frisk purløg
1.Ovnen tændes på 190 grader.
Broccolien ligges i en skål og overhældes med kogende vand, det står 5. minutters tid og trækker, hvorefter vandet igen hældes fra.
2. Pølserne skæres i skiver og de placeres i bunden af et tærtefad.
3. Broccolien skæres i mindre buketter og porrerne skæres i tynde skiver. Grøntsagerne fordeles herefter i tærtefadet ovenpå pølsestykkerne.
4. Æg, mælk og maizena piskes godt sammen med purløg, salt og peber, herefter vendes hytteosten i æggemassen. Massen fordeles ud over tærtefadet, og "tærten" bages i ca. 45 minutters tid.
Det blev til 2 mindre "tærter", da jeg ikke havde nok pølser til en stor tærte, så fyldet blev fordelt i to. Det blev en "tærte" med pølser og porre, og en med broccoli og porre. Det passede vist også kæresten godt, da han elsker at hade broccoli - men den står jo og venter på ham til på onsdag.
Nu er den forlængede weekend ved at synge på sidste vers, og i morgen kalder arbejdet igen. Det har været en dejlig påske, hvor en masse dejlig mad er blevet nydt med familien, så det var helt skønt at få lidt almindelig mad igen. Længe leve dagligdagen.
Nu vil jeg tilbringe det sidste af min fridag foran fjernsynet, hvor jeg skal se "Medical night", drikke te og spise jordbær. Skønt.