Quantcast
Channel: Madblogs.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 81480

LykkesMad: Grovbolle m/ kylling & feta

$
0
0
Hj.bagt grovbolle m. kylling, feta, salat og løg m.m.:




Grovboller: Rør en dej med de nævnte ingredienser (uden æltning, en fremgangsmåde jeg er blevet ret vild med) stil til hævning ca. 60 minutter. Slå dejen ned med en ske, drys med lidt mel og kom stor skefulde på bagepladen. Jeg valgte kun at lave 6 boller og bruge resten af dejen til et lille grovbrød til fryseren. Drys med hørfrø og mel og efterhæv ca. 20 minutter.

Brød og boller bages på samme plade i forvarmet ovn, næstnederste rille ved 225 grader ca. 15-16 minutter. Kom bollerne ud på en rist og bag brødet ca. 10 minutter ekstra.

Kylling og fyld: Havde en rest kylling tilbage  hvor jeg brugte bryststykket til sandwichen. Smør bollen med mayo, kom salat, kyllingeskiver, fetaskiver (puck-ost) drys med kværnet peber. Kom syltede agurker el. syltede peberfrugter på sammen med løgringe på den anden halve bolle. Ville gerne have brugt min syltede peberfrugter men da jeg valgte at lave dem med konserveringsmiddel skal de stå mindst tre uger før de anvendes. Ellers lav dem som man laver en hurtig agurkesalat. Se opskrift på syltede peberfrugter  her.  


Boller / og brød:
30 g gær
3 dl vand
1 dl youghurt
2 spsk flydende honning
1 dl rapsolie
2 dl hørfrø
2 dl grahamsmel
ca. 3-4 dl hvedemel
2 tsk salt

Fyld:
1 kog kyllingebryst
et par løgringe
2 drueagurker
Mayo
Kværnet peber
Fetaost el. puck ost i skiver
Cherrytomat
Salatblade
Agurkeskiver

Velbekomme!



Viewing all articles
Browse latest Browse all 81480