Quantcast
Channel: Madblogs.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 81480

Mad med hjertet: Quesadillas med æble, cheddar, bacon & ahorn-sennep dressing

$
0
0
I mandags havde jeg endnu en omgang madklub med yndlingstøserne :) og temaet var Super Bowl! Så kan det da næsten heller ikke gå galt. Jeg er sådan lidt distræt af natur og på ferien gik min hjerne som forventet helt på standby. Lige indtil jeg kom i tanke om madklub i flyet på vej hjem i fredags og at jeg skulle have en forret - Super Bowl style med. Men jeg kom da på noget :) Nu går jeg overhovedet ikke op i Super Bowl og deslige, men for mig er den typer mad lidt ala comfort food og noget der kan spises uden de store armbevægelser. Sådan lidt fingerfood er det vel også :) Jeg tror vist at min forret kam klemmes ind i alle de nævnte kategorier. Inspirationen fandt jeg i Food Network Magazine apr.-12

Quesadillas med æble, cheddar, bacon & ahorn-sennep dressing Forret til 4 eller hovedret til 2 med en salat
2 grove tortillapandekager
1 stort æble, skåret i skiver på 2-3 mm
120 g friskrevet cheddar
1 forårsløg, snittet fint
et nip stødt chili
4 skiver sprødstegt bacon, hakket
lidt olie

dressing
1 1/2 spsk ahornsirup
1/2 tsk dijonsennep (jeg brugte en spændende en med honning i)

1. Rør dressingen først ved at blande ahornsirup med sennepen til det er ensartet
1. Varm en stor pande godt op og steg æbleskiverne møre men med bid i lidt olie. Det tager ca 2 min pr side.
2. Fordel æbleskiverne på den halve side af begge pandekager.
3. Fordel cheddar, forårsløg, stødt chili og hakket bacon over.
4. Luk pandekagen sammen til en halvmåne.
5. Steg quesadillaerne sprøde på begge sider i lidt olie. Tryk let ned med hånden et par gange mens du steger dem på 1. side.
6. Skær hver quesadilla i 4 med en skarp kni, anret på en tallerken og hæld noget af dressingen over


Note: Det er en ret lækker og nem lille ret der er hurtig at lave og garanteret vil gøre sig godt på en varm sommerdag. Det er en skøn kombination af salt, sødt, stærk og let syrlige. Dressingen runder lige det hele rigtig dejligt :)

Hovedretten var en Cæsarburger med parmabøf, som værtinden havde fundet hos min sveske, Missmuffin
Den er virkelig anbefalelsesværdig! Specielt dressingen var jeg ret vild med. Når jeg selv skal lave den tror jeg at jeg vil stege parmaskine sprød ved siden af :)

Desserten havde denne yndlingstøs medbragt ;) hun er super dygtig i et køkken. Det er Chocolate Chunk Cookiedough Dip og jeg har et rigtig blødt punkt for cookiedough så den faldt i temmelig god jord hos mig ;) Den blev serverer med friske jordbær.

Hun havde også bagt søde små sugarcookies til at dyppe deri :) Jeg elsker at vi godt må afprøve de lidt mærkeligere ting af i vores madklub.

Næste gang er der ren comfort food. Det kan jo variere alt efter hvordan man tolker det og hvem man er, så jeg er spændt på hvad de finder på ;) Mon ikke det bliver godt som altid.



Viewing all articles
Browse latest Browse all 81480

Trending Articles


Kan ketoner og aldehyder lave hydrogenbindinger?


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


Sælges: Luxman T112 (Tuner)


Sælges: Delperion Sinope (Højttalere)


Sælges: Reson Domo (HiFi Møbel)


Sælges: Dantax Utopia 5 (Højttalere)


Sælges: T+a Ph-G10 (RIAA)


Sælges: Ansuz acoustics jumperz diamond (Kabler)


Eneru (Onepiece)


STOR FRIFORM SKÅL OLE KORTZAU ROYAL COPENHAGEN nr. 5794