Quantcast
Channel: Madblogs.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 81480

TildeMa(d): Æggepandekage med røget laks, rucola og wasabi-creme

$
0
0
Ja, det var en dejlig fredags aftensmad, og ikke mindst fordi det var en hurtig og lækker omgang.
Det var egentlig en tanke som slog mig, da jeg lavede denne uges madplan og herpå er der jo helt almindelig pizza - men godt nok på grillen. Pludselig fik jeg lyst til denne her pizza, hvor den sprøde pizzabund smøres med en lækker wasabicreme og herefter toppes med røget laks og rucola. I dag blev den normale pizzabund udskiftet med en æggepandekage, og det gjorde ikke retten ringere.
For første gang lykkedes det mig, at få Oskar til at spise æg og måske det skyldtes ordet pandekage. Hvem ved. Han spiste en pandekage uden fyld, men det er også store ting for ham. Opskriften passer til 2 voksne og så var der også en lille pandekage til Oskar.

Ingredienser
5 hele øko æg
5 spsk mælk
Salt og peber
Smør til stegning
150 g flødeost
2-3 tsk wasabi-paste
1 spsk fløde
3 store håndfulde rucola salat
Røde peberkorn

1. Start med at røde flødeost, fløde, wasabi, salt og peber sammen. Smag til og tilsæt eventuelt mere wasabi-paste. 
2. Æg, mælk, salt og peber piskes godt sammen, hvorefter der steges små tynde æggepandekager. Pandekagerne afkøles let og smøres med wasabicremen, og toppes herefter med røget laks, rucola og et drys røde peberkorn. Spises som en pizza eller som en rulle.
3. Velbekomme.



Nu er der dømt weekend, og jeg håber virkelig, at ham Oskar har tænkt sig at sove til længere end kl. 05. Jeg krydser fingre, men man ved jo aldrig helt. 
I weekenden skal der bages lidt boller til fastelavn i vuggestuen på mandag, Støvsugeren skal luftes lidt og så skal vi tre vist også ud på en lille lufte-tur. Jeg krydser fingre og håber at vejret er med os. 
God weekend.

Viewing all articles
Browse latest Browse all 81480