Quantcast
Channel: Madblogs.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 81480

John F Madblog:

$
0
0

Gæstemiddag 2




Gæstemiddagen står på en 3 retters menu til fire personer.

Forret.:Torske medallion med basilikum creme og vagtel æg

Hovedret.:Kanin stegt som vildt, hvide/ brunede kartofler og surt

Dessert.:Kiwitrifli med marengs


Vi starter med forretten.




Torske medallion med basilikum creme og vagtel æg (forret)

Ingredienser.:
(4 pers)

200 g torsk, røgede
200 g torsk, fersk
8 stk vagtel æg
eddike

2 fed hvidløg
50 g cashewnødder
1 potte frisk basilikum
2 dl creme fraiche 38 %
Lidt butterdej i plader
50 gr sesamfrø
2 stk æbler
1 stk lime
1 potte frisk purløg
1 stk skalotteløg
4 stk radiser
4 stk salatblade

Kog vagtelæggene i vand tilsat eddike i 6 min.




Køl dem af i koldt vand og pil dem




Skær den ferske torsk i mindre stykker og bag dem i ovnen ca. 12 ? 15 min ved 200 gr.

Skær den røgede torsk i små tern

Pil et fed hvidløg og blend med cashewnødder og frisk basilikum

Rør det i cremefraiche og sæt det på køl

Skær butterdej i strimler ca 1 cm brede og 8 ? 10 cm lange




Dyp i sesamfrø og sno dejen rundt

Kom spiralerne på en bageplade med bagepapir og bag dem sprøde i ovnen ca 15 ? 20 min.

Pil den bagte torsk i små stykker og rør den sammen med den røgede

Kom friske fintskåret purløg og finthakkede skalotteløg i blandingen af fisk




Skær et æble i 5 mm skiver og derefter i 5 mm stænger

Snit æblestængerne i 5 mm stykker

Tilsæt de små æblefirkanter til fiskeblandingen sammen med fintrevet limeskal

Bland det god sammen

Skær radiserne i meget tynde skiver

Anret nu som portionsanretning på tallerkner

Læg et salatblad på tallerknen og placer en madring ca 60 - 70 mm i diameter ved kanten af salatbladet.

Fyld ringen med fiskeblandingen og tryk det godt sammen

Træk forsigtig ringen op og fiskeblandingen skulle gerne blive stående

Pynt med en kugle af basilikum cremen på fiskeblandingen

og to kugler på tallerken, i kanten

Pynt med halve vagtelæg, radiser, butterdej stænger, krydderurter og æblekugler

Der er klar til servering.





Kanin stegt som vildt (hovedret)
(4 ? 6 pers)




Tilbehør.:

Hvide og brunede kartofler, agurker og asier

Ingredienser.:

1 stk kanin, ca 1,5 ? 2 kg
100 g spæk, røget
50 g smør

Sovs.: 1
50 g smør/flydende fedtstof
1 dl mel
7,5 dl vildtbouillon/mælk
kulør
salt

Sauce.: 2
5 dl stegesky og suppe
mælk/fløde
1 ? 2 spsk ribsgelé
2 tsk danablue/rochefort
kulør
salt
peber

Tænd ovnen på 230 ? 240 gr

Gennemgå kaninen for urenheder og evt fedt

Læg den i en bradepande

Gnid kaninen med peber og læg røget baconskiver på lår og ryg




Fordel små smørklumper over hele kaninen

Sæt bradepanden i ovnen i ca 15 min

I mellemtiden laves sauce 1




Lav en opbagning af smør og mel

Tilsæt bouillon/mælk lidt ad gangen

Sovsen skal have en konsistens som grød

Tag kaninen ud af ovnen og skrue ned til 200 gr alm. oven

Beklæd nu kaninen med den tykke sovs så den er helt dækket




Sæt den i ovnen igen i ca 45 min alt afhængig af størrelsen på kaninen

Efter ca. 20 min tilsættes 3 dl mælk

Når tiden er gået og kaninen er gennemstegt, slukkes for ovnen og kaninen står i ovnen og hviler i 15 min.

Tag kaninen ud af ovnen

Skrab sovsen af og si det over i en gryde




Dæk kaninen til med sølvpapir og lad den trække yderlige i 15 min før udskæring

Den siede sauce spædes nu op til ønskede tykkelse og koges op

Spæd op med mælk/fløde og jævn om nødvendigt saucen lidt

Smag til med salt, peber, ribsgelé og evt danablue

Udskær kaninen i pæne stykker og server den på skroget som hel




Pynt med de brunede kartofler

Der er klar til servering.





Kiwitrifli med marengs (dessert)



Ingredienser.:
(4 pers)

4 ? 5 stk kiwifrugter
100 g makroner
3 ? 4 spsk sherry
8 spsk marmelade, ikke for sødt (jeg brugte rabarber og blåbær)

Creme.:
2 æggeblommer
50 g sukker
50 g kartoffelmel
½ l mælk
1 knsp salt
1 stang vanille

Marengs.:
60 g flormelis
 fintrevet skal af en citron
2 æggehvider

Tag 4 glas eller skåle til portionsanretning

Kom 2 spsk marmelade i bunden

Læg et lag makroner ovenpå

Dryp makronerne med sherry




Stil til side og lad dem trække lidt, imens laves cremen.

Tag en lille gryde og bring mælk, æggeblommer, sukker, kartoffelmel og vanillekorn til kogepunktet under kraftig piskning.




Når det tykner, trækkes det fra varmen og hældes over i en skål, stil til afkøling




Når det er afkølet, fordeles cremen over makronerne.




Skræl kiwierne og skær dem i skiver

Fordel kiwiskiverne over cremen

Pisk æggehviderne meget stive og tilsæt flormelis og fintrevet skal af en citron

Fordel marengsmassen på kiwierne

brænd marengsen med en brænder så den lige tager lidt farve eller i ovnen under grill til det tager farve, forudsat at glas/skåle kan tåle at gå i ovnen.

Kan også laves i en stor skål.

Der klar til servering.




Viewing all articles
Browse latest Browse all 81480

Trending Articles


Kan ketoner og aldehyder lave hydrogenbindinger?


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


Sælges: Luxman T112 (Tuner)


Sælges: Delperion Sinope (Højttalere)


Sælges: Reson Domo (HiFi Møbel)


Sælges: Dantax Utopia 5 (Højttalere)


Sælges: T+a Ph-G10 (RIAA)


Sælges: Ansuz acoustics jumperz diamond (Kabler)


Eneru (Onepiece)


STOR FRIFORM SKÅL OLE KORTZAU ROYAL COPENHAGEN nr. 5794