Det her er bare så vildt. Har aldrig oplevet noget lignende. Jeg gør ikke noget for det, de rasler bare af. Gad vide hvor de ender ? På andre eller hvad ?
Jeg spiste ikke de førnævnte ting, fordi jeg ikke kunne og kan stadig ikke se pointén i at spise det, når det ikke giver mig noget som helst. Jeg har diskuteret det med mange, mest fordi jeg er så frygtelig nysgerrig, da de spørger ind til mine madvaner, spørger jeg hvorfor de spiser pasta og ris. Svaret er at det smager godt, og det respekterer jeg, men det giver bare ikke mening i min verden, for jeg synes ikke det smager af noget, det interesserer mig ikke og det gør ikke noget for min krop - overhovedet.
Min stakkels mave er ikke så god til den cocktail.
Helt tilbage til mine unge dage har jeg faktisk heller ikke engang brudt mig om kartofler og dem er jeg altså vokset op med. Hvis vi endelig skal have dem her i huset, er det kæresten der får lov at rengøre, skrælle og ordne dem og sørme også spise dem, sammen med gæsterne, hvis vi har sådan nogle.
Den oplevelse der satte ord på alt det jeg tænkte omkring mad og mavevelfærd, var et kostforedrag af Brian Overkær, som selv spiser stenaldermad. Han har gennemført et par ironman og er bare i generelt bedre form en alle os andre.
Da han stod deroppe og fortalte gibbede det i mig, fordi det bare gav så meget mening for mig. Jeg var oppe og snakke med ham bagefter, hvor jeg sagde tak for et godt foredrag og tak for at han havde rykket mig. Han gav min måde at leve på et navn og det sidste puf til at springe ud af skabet og erklære mig som tilhænger af stenalderlivsstilen.
Som jeg har sagt før så spiser jeg stenaldermad 80/20, og det gør jeg, fordi jeg har lyst.
- Jeg har ikke lyst til at få tilberedt særskilt mad når jeg er ude
- Jeg kan jo godt spise pasta og ris, så det gør jeg, hvis jeg kan undgå, gør jeg det
- Elsker at bage kage og brød, bager gerne til og for andre, nogle gange smager jeg andre gange gør jeg ikke.
- Gider ikke at være fanatisk, det har jeg været, det var ikke vejen frem for mig
- Elsker at smage nye ting og min livret er stadig gratis mad, som ikke er tilberedt af mig
De dage hvor jeg spiser alt hvad jeg kan få fingrene i som f.eks i Påsken, betaler jeg også prisen ved at tage på og have en urolig mave de klager og gør ondt. Men det skal også siges at jeg ikke holder mig tilbage overhovedet, som billederne også viser. Der var faktisk mere kage, som jeg ikke tog billeder af.
Så kommer jeg hjem, glæder mig til stenaldermaden igen og vupti på ingen tid har jeg tabt det jeg tog på + plus lidt mere. Jeg har ikke gjort noget ekstraordinært. Faktisk blogger jeg så meget lige nu, fordi jeg har en masse opskrifter jeg skal have lagt ind, at jeg kun lige går ud i køkkenet, fixer noget mad, sætter mig på røven igen og blogger.
Der vil jeg også lige slå fast at det ikke er mine hensigter med dette stenaldermad at tabe mig, det er bare en bonus.
Jeg startede helt tilbage med at aflaste min mave med Kernesund Familie, men jeg konstaterede efter 8 måneder at det ikke var nok. Dengang vidste jeg ikke hvorfor, jeg troede det var nok.
I dag tror jeg bare at skal jeg skære flere ting fra. Det er mit bedste bud.
Inden jeg startede på kernesund familie havde jeg ondt i maven hver dag. Jeg var oppustet, energiforladt, irriteret, urolig både i maven og i det hele taget i hele kroppen. Kunne ikke rigtig koncentrere mig og kunne ikke rigtig være til stede.
Så læste jeg nogle artikler om hvor meget tarmenes velvære betyder for helheden af kroppens sundhed. Det overraskede mig meget faktisk. Læste videre på nogle andre artikler om kost, ernæring og velvære og faldt over en artikel, som anbefalede at skære ned på alt det hvide, og spise mere grønt og groft. Efter et stykke tid hvor jeg skar ned, savnede jeg ikke alt det hvide. Jeg fik det bedre og efter et stykke tid droppede jeg det helt. Det var også i den periode hvor jeg var fanatisk - det virkede bare ikke for mig.
Efter det kostforedrag, hvor jeg så fandt ud af at den måde jeg spiste på havde et navn, blev jeg så lettet og glad, fordi at det faktisk er bevist i det små at stenaldermad er virkningsfuldt. De artikler og links jeg finder lægger jeg ind på siden også dem, der ikke kan se idéen i det, f.eks Christian Bitz, mens en forsker bakker op om det.
Jeg vil nemlig gerne have begge sider med, fordi jeg ikke gider at hellige dette og gøre det enfoldigt. Der skal være plads til alle. Jeg vil bare gerne slå et slag for den gode gerning og hjælpe andre i gang hvis de har lyst, men mangler inspiration og et spark. Det var derfor jeg startede denne blog.
