Vi tog en tur i skoven hen på eftermiddagen. Anemonerne står der stadig, men et væld af andre blomster gør dem nu selskab. Det ser næsten ud som om, at der er en intern trængsel om de gode pladser i skovbunden.
Aftensmaden bar præg af de nye råvarer; kartofler og gulerødder var med andre ord ny høst. Det hakkede kød var vist til genæld fra en ældre malkeko, som ikke havde oplevet ret megen massage henover lænden i sin tid...
Hvad det angår, kan jeg kun glæde mig endnu mere til den dag, hvor jeg får taget mig sammen til at bestille en såkaldt kødpakke fra en pålidelig leverandør. Jeg elsker fornemmelsen af kød og andre råvarer, som ikke er fastspændt i gaspakker, knitrende cellofan og lignende åndeløse forseglinger.
Selve fornemmelsen af råvarerne bliver sært distanceret, når alt er emballeret til ukendelighed i praktiske firkanter, ruller og andet stygt. Det får mig til at tænke på de såkaldte stang-æg (ingen upraktiske endeskiver!!), som man er så glade for hos visse kantiner og større køkkener....Godt det indtil videre kun er lykkedes producenterne at frembringe disse sprøjtestøbte ægge-pølser efter, at æggene har forladt hønen!
