Quantcast
Channel: Madblogs.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 81480

Kage! Kage! Kage!: Sønderjysk rubrødslagkage med - Oh, blasfemi! - rabarber

$
0
0
Det kan godt være, at min udgave af en rugbrødslagkage er lidt u-autentisk. Til gengæld er den god! Og så vil den være en oplagt ledsager til det fjernsynsshow, som vi kan vente den 20. maj, når kongerigets mindste prinsesse skal døbes i Møgeltønder.
Uhm! Flødeskum!
Jeg var på kursus i Sønderjylland for et par uger siden. En af mine medkursister er sognepræst i netop Møgeltønder og kender områdets skikke og vaner. Hun opsnusede hurtigt min særlige svaghed for kager, og til festaftenen havde hun sørget for at skaffe løsdelene, så hun kunne præsentere en ægte sønderjysk rugbrødslagkage for os allesammen. Hvor storslået og betænksomt var det ikke?! Tak, Anne!

Grænseforeningen har viet en af sine årbøger til Det sønderjyske kaffebord ? et samspil mellem nationalpolitik og kosttradition. Det er spændende læsning - og der er opskrifter! Jeg har derfor taget udgangspunkt i en helt klassisk - må jeg formode - udgave af den navnkundige kage. Men jeg kan jo ikke dy mig for at gøre det på min egen måde.


Da jeg i 2009 var til sønderjysk kaffebord på Den gamle Kro i Gråsten og smagte brødtorten første gang havde jeg planer om at prøve at lave den selv inden længe. Det har så taget tre år at nå frem til inden længe. Helt ubeskedent vil jeg sige, at min egen udgave er den, jeg bedst har syntes om. Autentisk eller ej.  


Sønderjysk rugbrødslagkage med rabarber (Brødtorte)

  • 6 æg
  • 250 g (rør-)sukker
  • 100 g revet/kværnet tørt rugbrød 
  • 50 g hasselnødder
  • 50 g mandler
  • 1/2 l piskefløde
  • 6 stænger rabarber
  • ca. 200 g (rør-)sukker
  • evt. 50 g mørk chokolade
Del æggene i hvider og blommer. Kør tørt rugbrød i foodprocessoreren. Kør bagefter nødder og mandler. Det skal ikke totalpulveriseres. Der må gerne være en lidt at bide i. Bland brødet, nødderne/mandlerne med bagepulver.

Pisk hviderne stive. Tilsæt sukkeret og rør til du har en glat masse. Rør æggeblommerne i massen en ad gangen. Vend brød-/nøddeblandingen i æggeblandingen. Hæld dejen i en springform beklædt med bagepapir. Bag i ca. 35 minutter ved 200 grader. Tag kane ud og lad den køle helt af.
 
Vi kan godt hævde, at brødtorten er en Stop-spild-af-mad-kage, for oprindeligt har husmoderen naturligvis opfundet denne rugbrødskage for at kunne få brugt en rest brød, der var blevet for tør. 
Hvis dét ikke er en god måde at gøre noget for verdens fremtid på, så  ved jeg snart ikke...
Jeg havde tilfældigvis en murstenshård klump af et bagerrugbrød, som jeg havde købt i dyre domme, men altså ikke var kommet til bunds i, inden det var blevet for sent til håndmadder. Min almindelige foodprocessor kunne ikke klare at kværne brødet, selvom jeg skar det i små stykker. Heldigvis har jeg også en minihakker til min stavblender, og den kunne.

Rugbrødsknaset supplerede nøddeknaset på en herlig måde. 

I den klassiske rugbrødslagkage er der solbær- eller kirsebærsyltetøj. Hvis du vil bruge det, er det jo nemt. Køb - eller lav selv.
To slags rabarber. To fade. Dobbelt så meget rabarbergodhed.
Jeg skar seks fine, nyhøstede rabarberstængler i små stykker, og kom stykkerne i et lille fad. Jeg hældte MASSER af sukker på og stillede fadet i ovnen ved 200 grader og lod det stå. Længe. Uden at røre. Kun kigge. På den måde ender du med fine, hele rabarberstykker og ikke en trevlet mos.
Sukker. Riiigeligt sukker.
Efter 1-2 timer har sukkeret trukket væden ud af rabarberne, som til gengæld har indoptaget sødme.   Rabarberstykkerne skal bage i ovnen indtil alt sukkeret er smeltet og væden er kogt så meget ind, at den  bliver sirupsagtig, når en lille test tages på en teske og køles af. Køl rabarberne af.

Flæk nu den afkølede kagebund og læg den underste på et fad. Fordel de afkølede rabarberstykker på bunden. 

Pisk flødeskum og kom lidt over halvdelen oven på rabarberne. Læg overdelen af kagen ovenpå. Fordel det sidste flødeskum på toppen og drys med hakket chokolade. Få evt. hjælp fra en assistent med bløde og buttede hænder.

Bonus: Ekstra Bladet har venligt udarbejdet en sønderjysk parlør, som man godt kan få brug for i en snæver vending. For hvad betyder fx. Henrik har fån hankat-kjafe. Mon it han har æt for manne kremsnitte? 



Viewing all articles
Browse latest Browse all 81480

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine