Igår bagte Oskar og jeg de lækreste og snaskede kanelsnegle, helt perfekte på en ikke speciel sommerlig dag. Oskar er langt om længe begyndt, at ville hjælpe lidt til i forbindelse med madlavning og bagning. Det er virkeligt dejligt, lidt mere grisende, men også rigtig hyggeligt og han er speciel nem, at overtale til kagebagning. Inspirationen til netop kanelsnegle opstod efter søndagens besøg i Ikea, hvor han efter endt shopping spiste en hel "kanelnegl". Vi aftalte herefter, at vi i vores ferie selv skulle i køkkenet og bage vores egne lækre kanelsnegle. Igår var dagen hvor vi gik i køkkenet, og vi fik lavet nogle rigtig lækre og saftige kanelsnegle med lækker marcipanremonce. Sneglene kan sagtens laves uden marcipanen, men måske der så skal tilsættes lidt ekstra sukker, men marcipanen tilføjer altså kagen lidt mere luksus.
Dette er ikke en opskrift som man skal benytte, hvis et pludseligt og akut behov for kanelsnegle opstår, da denne her opskrift kræver tid. Tid til masser af æltning og ikke mindst hævetid, men det er al tiden og besværet værd. Livet er for kort til tørre og kedelig kanelsnegle.
Ingredienser
Bolledej;
2,5 dl mælk
30 g økogær
1 æg
500 g hvedemel
75 g sukker
8 g salt
6 g stødt kardemomme
75 g smør
Remonce;
200 g smør
150 g marcipan
2, 5 spsk kanel
120 g mørk muscovadosukker
1 sammenpisket æg til pensling
1. Gæren opløses i mælken, hvorefter æg, hvedemel, sukker, salt og kardemomme tilsættes og dejen æltes helt glat. Dejen skal æltes i 20 minutters tid, ved medium hastighed på din røremaskine. Herefter tilsættes smørret i små tern, under fortsat æltning, og der æltes i yderligere 20 minutter indtil dejen igen er glat og slipper skålen. Dejen skal nu hæve lunt og overdækket med et viskestykke i 1,5 time.
Dejen skal være fugtig, så det er vigtigt at du ikke tilsætter yderligere hvedemel, da det vil gøre det færdige resultat tørrer.
2. Efter endt hævning røres alle ingredienserne til remoncen sammen.
3. Dejen rulles ud, på et meldrysset bord, til et rektangel på 40 x 50 cm som smøres med et jævnt lag remonce. Herefter rulles dejen, og "rullen" skæres i 2-3 cm tykke skiver. Skiverne placeres i en smurt springform, hvor sneglene placeres tæt op ad hinanden. Jeg fik omkring 18 snegle, og det blev til 3 små springforme med en diameter på 19 cm.
4. Sneglene hæver nu yderligere 1,5 time, hvorefter de pensles med sammenpisket æg og bages ved almindelig ovn indstillinger( ikke varmluft) på 180 grader i 25 minutter. Grundet at de ikke bages ved varmluft, skal kagerne bages af flere omgange.
5. Serveres lune og kan serveres med eller uden glasur.