En kammerat og jeg har, siden vi drak en portvin fra 1900, haft et mål om at bryde grænsen til 1800-tallet. I starten af året fik jeg fat i en tudsegammel portvin, en Romariz 1834, og i fredags prøvede vi den. I det følgende vil jeg gennemgå nogle tanker omkring en så gammel vin og derefter give mine smagenoter.
Hvad jeg tror jeg ved om flasken
Først og fremmest står der klart og tydeligt på flasken at Romariz-selskabet er grundlagt i 1850. Det er dog ikke uhørt at forskellige portvinshuse køber gamle piber (tønder) portvin fra andre og dette må man gå ud fra også er sket i dette tilfælde. Historien omkring flasken har været godt og vel umulig at finde. Noget kan dog aflæses. På seglet står I.V.P, forkortelsen for portvinsinstituttet der godkender portvine. Dette blev oprettet i 1933, så portvinen må være flasket efter 1933. Dermed er det i hvert fald en colheita. Etiketten passer vist meget godt til tidsperioden, men det er bare noget jeg synes.
Historik siden flaskning
Hvor man kan gå ud fra at det var okay portvin der blev hældt på flasken, er det straks en helt anden sag med hvordan vinen har været opbevaret igennem tiden. Siden 1834 er der jo sket en del, og siden 1933 er der også sket en del, så hvad er flaskens historik. Ja, jeg aner det ikke, men man må jo tage chancer indimellem. Grunden til at flaskens historik er vigtig, har meget at gøre med hvorvidt den er ?død? eller ej. Det er jo forfærdeligt at åbne en flaske vin og finde ud af at indholdet er udrikkeligt.
Forfalskning?
Der har været en del fortællinger om vinfalsknere og med en ukendt historie, er denne flaske så en af dem? Flasken havde et segl med serienummer fra Portvinsinstituttet (I.V.P), det er rimelig lovende – i skrivende stund venter jeg på svar fra portvinsinstituttet angående serienummeret. Proppen så ikke ud til at have været rodet med og den ser meget gammel og indtørret ud. Flaskens støbning ser gammel ud. Der var dog noget ved forseglingen som var interessant. Da jeg søgte information om flasken fandt jeg billeder af andre flasker og på en af dem var der skrevet Romariz på forseglingen, det var der ikke på den vi drak. Den anden flaske havde dog mistet delen af seglet med serienummer.
Smagning
Til smagningen prøvede jeg at bruge et smageskema jeg har fra kurset WSET Level 2. Du kan finde det HER.
Udseende: Klarhed: klar
Intensitet: medium
Farve: kobber til korn til tawnygrøn
Lugt: Ren, dog med noget metallisk
Intensitet: medium
Aromaer: Noget metallisk, karamel, dadler, rosiner, tropisk frugt, let ristet hasselnød, eg/tønde, kokos, honning, romkugle, jordbærkerne?
Smag: Sødme: Sød men med en udtørrende finish
Syre: medium
Tannin: lav (det udtørrende kunne være noget tanninagtigt)
Krop: medium til lang. Den blev faktisk i munden i et stykke tid, men det samlede indtryk var ikke specielt kraftigt.
Smagskarakteristikker: karamel, dadel, metallisk, udtørrende, kul,
Konklusion: fejl ? dårlig ? acceptabel ? god ? meget god ? fantastisk
Alene alderen gør det til en meget speciel oplevelse at drikke denne vin, men indholdet skal også tages i betragtning. Vinen var mild men fyldig og havde et halvlangt finish. Det virkede som om at portvinens smag havde peaket og nu var på retur, men med 181 år på bagen er det vist okay. På trods af at vinen nok havde set bedre dage var det en vældig god portvin som jeg meget gerne vil have smagt op mod nogle andre gode tawnyer.
Vinen blev købt af Peter Skov fra http://www.passtheport.dk/