Fynsk, økologisk, lufttørret skinke af fritgående grise? Fennikelsalami fra Svanninge Bakker? Det lyder som et fynsk eventyr, men det er ganske vist: I det bølgede landskab i Millinge på Fyn er der sket en stille revolution. Det unge par Henning og Ann Wiesinger har overtaget Steensgaard og forvandlet det traditionsrige gods med tilhørende landbrug til en nyskabende niche for kvalitet.
Her er bæredygtighed, dyrevelfærd, etik, kvalitet, håndværk og respekt for traditioner ikke blot tomme ord. Begreberne er integreret på alle planer, i alt hvad parret foretager sig. Og alt er økologisk, uden kompromis.
Midt i det idylliske område går geder, køer, ænder og grise frit. I den lille bod udenfor kan du købe frugt og grønt fra lokalområdet, og når du træder ind i bygningen ved siden af, åbner der sig pludselig en ny verden: En kombineret butik og helt ny, lys og indbydende restaurant med udsigt til pølsemagerne, der står bag en glasrude og fremstiller charcuteri i det tilhørende slagteri efter de gamle traditioner, der ellers for længst er uddøde i Danmark. Der er også udsyn til kokkens køkken i Spiseriet, der tilbereder mad til de 70-100 mennesker, der torsdage og fredage ofte spiser aftenens menu, eller som nyder en frokost om lørdagen. Det er en slags folkekøkken, forankret i årstidens lokale råvarer. Henning uddyber: "At spise her er en hverdagsoplevelse. Det er mad, du har lyst til at spise, men som du ikke selv har tid til at lave". Derfor er stedet populært hos både børnefamilier og de lidt ældre generationer. Her er højt til loftet og alt er afslappet og alligevel gennemført lækkert på en rustik og helt igennem autentisk måde. Hylderne er fyldt af honning og mel fra gårdens egne marker, og den lille køledisk bugner af hjemmelavede lækkerier fra godsets grise.
Vi går afsted i gummistøvler og hilser på gederne, der er en gave fra Knuthenlund. Grisene boltrer sig frit på markerne og de små basser kommer os nysgerrigt i møde. Vi møder dernæst ænderne, der højlydt rapper og pjasker i vand. På bakken bagved græsser de røde Angus-køer, som er fra Tyskland. "De var svære at finde. De plejer at være sorte, men jeg kan bedre lide de brune, de passer bedre til landskabet. Øjet spiser jo med", griner Henning. Farven på godsets får er heller ikke tilfældig. De er af racen Såne, som er født sorte, men som bliver brun-grålige. Heldigt, hvis man vil undgå at de klassiske hvide får bliver beskidte om vinteren. På bakketoppen bagved køerne ligger et lille bindingsværkhus. Bygningen tilhører godset og drives af deres egne ansatte pædagoger, der har skabt en kombineret skovbørnehave og vuggestue, hvor de lokale børn er midt i naturen og tager del i livet på gården; de er blandt andet med til at plante grøntsager og fodre dyrene. Indenfor er alt også 100 % miljøvenligt ? lige fra børnenes bleer til malingen på væggen.
Hverken Henning eller Ann havde tidligere erfaringer indenfor landbrug. Henning har en baggrund i finansverdenen og Ann er uddannet antropolog, så parret er i bogstavelig forstand startet fra grunden med at sætte sig ind i driften af det store gods, der har omkring 20 medarbejdere tilknyttet, hvoraf en del af dem bor i de udlejningshuse, som ligger forskellige steder på området. Og når man ikke ønsker at være et konventionelt landbrug, men fra starten har klare visioner om at skabe et slags mikrokosmos med usprøjtet respekt for dyr og nærmiljø, kan vejen føles lang og mudret. Men parret har stædigt kæmpet for at realisere drømmen om at skabe et system, hvor de kan forsyne sig selv med de råvarer, der er behov for til at udvikle deres egen niche. Det gælder lige fra de krydderier, de bruger i deres charcuteri, til det foder, de giver deres dyr, og det mel, de bager deres brød af: Alt dyrkes på gården.
Henning Wiesinger siger selv om sit projekt: "Vi vil ikke være store, vi vil bare være gode til det vi laver". Men man skal ikke tage fejl af den stålsatte vilje, de mange kræfter og den høje grad af perfektionisme, der ligger bag. Deraf kommer også Steensgaards egen betegnelse: Principlandbrug.
Han tilføjer: "Du kan være den største dyrevelfærds- og økonørd, men hvis kvaliteten ikke er der, må du smide produktet væk, hvis det ikke smager godt."
Men det smager heldigvis godt. Råvarerne er i top. Bearbejdningen er vellykket. Og man kan ikke blive andet end imponeret: De mange anstrengelser på Steensgaard har båret frugt. Når du står i modningsrummene, hvor Steensgaardskinken (der modner i ni måneder), og pølserne (der findes i tre varianter: Krydret, med fennikel eller mild) hænger og lufttørrer efter sydeuropæiske traditioner, så breder smilet sig. Alting er lykkedes. Der er en happy ending på det fynske eventyr.
