I dag skal vi have en nem men tilmed rigtig lækker ret! Vi skal have rispapirsruller med en masse sprøde grøntsager og så bliver de dyppet i peanutbuttersauce! Det er nem måde at få en masse forskellige grøntsager på! I disse har vi kommet spinat, gulerod, rød peber, agurk, mynte og frisk koriander. Indholdet kan varieres i det uendelige! Mynte og koriander bidrager med en friskt twist!
Rispapirsruller med sprøde grøntsager (6 ruller)
- 1 gulerod
- 1 agurk
- 1 rød peber
- Spinatblade
- Frisk korinander
- Mynte
Tilberedning
- Skær alle grøntsagerne ud i ultratynde stave og skyl spinatblade, koriander og mynte.
- Kom et stykke rispapir i et fad med vand og lad det blive blødt.
- Tag rispapiret op og læg det på et skærebræt.
- Kom fyld på rispapiret og rulle det sammen til en rulle.
- Følg samme fremgangsmåde til de resterende rispapirer.
- Dyp rispapirsrullen i peanutbutter ved servering.