Jeg har været og er rigtig glad for mine Nike Free Run+ 2, som jeg købte sidste år. De har nærmest siddet på mig hver dag siden. Jeg bruger dem ikke til sport, men som fritidssko (og på arbejde). De er blevet lidt slidte og jeg synes, det berettigede til at udvide min skobeholdning (som er ret begrænset). Den trængte til et pink supplement - i hvert fald fra jeg så disse pink skønheder første gang. De blev købt med hjem, da der blev shoppet i hovedstaden. Modellen er Nike Free Run+ 3 - se og køb dem her.
Glæder mig til at lufte dem i den danske sommer og sætte lidt kulør på tilværelsen. Jeg er i det hele taget glad for at se alle de klare og friske farver, som er fremme i butikkerne lige nu.
Har du noget i dit tøj-/skoskab, som kan sætte kulør på tilværelsen?