![]()
Midt i al fødselsdagsplanlægningen, skal der en nem aftensmad til! Denne persille pesto pasta (prøv at sig det mange gange hurtig - hehe) med tun, er virkelig simpel. Retten kan sagtens fungerer uden tun, men hvis man synes der skal være lidt 'kød' er det lækkert at tilsætte og ellers ville man også kunne stege lidt kylling. Persillen kommer fra altankassen - som heldigvis ikke har givet op endnu, det er vi faktisk lidt stolte af. Det må betyde vi vander dem rigtigt! Tunen i pastaretten er kun lige lyn stegt på begge sider, da vi rigtig godt kan lige, at den stadig er lidt rå inde i midten. Desværre var vores pande lidt for varm, da vi kom tunen på, så den fik lidt få meget. Det var en super hyggeligt aften med arbejdet i går i Tivoli og Christine fik sagt på gensyn til dem alle. I dag skal vi til studenterfest + 2 x 18 års ved nogle af vores forældres venners børn og derefter skal vi videre til indflytterfest ved en veninde - det skal nok blive en lang, sjov og dejlig dag med lækker mad og drikke :-) Rigtig god lørdag til jer allesammen!
Ingredienser (2 pers.):
2 tunsteaks (Vi marinerede dem i lidt citronhonning)
Fuldkorns pasta
2 håndfylde persille
Olie
Salt og peber
100 gram mandler
evt. et fed hvidløg
- Sæt vand over til pasta og kog efter anvisningen på pakke.
- Lav persille pestoen ved at blende persille, mandler, evt. et fed hvidløg og olie. Mængden af olie afhænger af, hvordan man vil have konsistensen. Smag til med salt og peber
- Steg tun steaks på en pande med lidt olie i ca. 1 minut på hver side
- Laura og Christine
![]()
![]()