Quantcast
Channel: Madblogs.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 81480

John F Madblog:

$
0
0

Morfar's koldskål med ristede havregryn


Kærnemælkskoldskål eller koldskål er en rigtig gammel ret fra begyndelsen af 1900 tallet.

Retten opstod da det blev almindelig i Danmark at producerer kærnemælk og når man så tilsætter, æg, sukker, fløde, vanilje og citron har man en dejlig koldskål.

Retten koldskål blev jo brugt som forret eller efterret, dengang man spiste to retter til middagen. I dag spises det oftest som hovedret og med kammerjunker til.

Med et drys ristede havregryn på toppen, så er lykke gjort. Lidt nostalgi hvor jeg tænker tilbage på barndommen, hvor der også kom koldskål på bordet med ristede havregryn.

Jeg var overbevist om som barn, at jeg skulle blive millionær på at lave ristede havregryn og sælge dem til hele verden for sådan noget måtte alle da kunne li', sådan gik det ikke og mindre kan også gøre det, men godt smager det og en fantastisk sammensætning af disse to produkter, kærnemælk og havregryn.

Køkkenet kalder.





Ingredienser.:
( 3 pers)

1 liter kærnemælk
2 stk. æggeblommer, pasteuriseret
80 g sukker
½ stang vanilje
½ citron økologisk, saften heraf
1 dl. Piskefløde

Ristede havregryn.:
150 g havregryn
20 g smør
2 - 3 spsk. Sukker

Kom sukker, vaniljekorn og æggeblommer i en skål




 pisk æggeblommer, sukker og vaniljekorn tykt og skummende




Tilsæt kærnemælk og rør det godt sammen

Pisk fløden let, det må ikke være en stiv flødeskum

Den letpiskede fløde tilsættes til koldskålen og rør det godt sammen

Smag til med citronsaft og revet citronskal




Den tomme vaniljestang, sammen med 2 skiver citron kommes i koldskålen

(Tages op før servering.)

Trækker på køl et par timer før serveringen.

Ristede havregryn.:

Varm en pande godt op

Kom smørret på panden og lad det bruse af




Skrue ned for varmen til moderat varme

Tilsæt havregryn, rør rundt




Drys sukker på grynene og rør godt rundt

Vær over dem hele tiden, så de ikke brænder på

Har man lyst til det kan lidt hakkede nødder eller mandler tilsættes.

Tag det af panden og op i en skål, køl af




Og der er klar til servering.



Dagens tallerken, Koldskål med ristede havregryn, velbekomme

Mange glade madhilsner
John






Viewing all articles
Browse latest Browse all 81480

Trending Articles