![]()
Sommeren er ovre os (måske ikke lige så meget i dag :-)) og vores køleskab er fuld af hyldeblomst saft. Med de to ting in mente, kunne det kun betyde én ting - nemlig at jeg skulle lave en omgang hyldeblomst sorbet. Det er ikke noget jeg før har prøvet, men efter vores andre forsøg med en sundere is gik godt, skulle dette nok også gå fint :) Da Christine og jeg stadig ikke ejer en ismaskine, er isen her også lavet uden - og det fungerer faktisk helt fint. Det eneste der er, er at man skal røre i den et par gange, så man undgår at isen krystalliserer. Isen er meget simpel og består kun af hyldeblomstsaft, vand, lidt sukker og æggehvide. Jeg havde lidt problemer med at hviderne og hyldeblomst massen ikke blev blandet ordentligt. Da den først var sat på frys - det hjalp dog at røre i den og få det hele godt mixet - bare så man er opmærksom på det. Isen smagte super godt og jeg synes den havde den helt rette smag af hyldeblomst. Hvis man godt kan lide stærk saft, skal man nok tilsætte lidt ekstra af den koncentrerede hyldeblomstsaft.
Ingredienser (giver ca. 1 liter):180-200 gram koncentreret hyldeblomstsaft (1 1/2 dl)
500 ml vand
2 spsk sukker
1 æggehvide
- Varm vand og sukker op og rør lidt rundt i det indtil sukkeret er opløst
- Hæld hyldeblomstsaften op i gryden også og lad det køle af
- I en anden skål piskes æggehviden helt stiv
- Hæld den afkølede hyldeblomstmassen i skålen med æggehviden, mens der stadig piskes lidt.
- Sørg for det hele er blandet godt sammen
- Massen hældes i en ismaskine (hvis man er så heldig at have sådan en ;-)) Eller også kommer man den i frysevenlig form.
- Lad den stå i fryseren i 5 timer ca, hvor der røres i den engang i mellem
- Laura
![]()
![]()