Let nærende hverdags mad som måske endda kunne gøre det ud for gæste mad.
I gamle dage var kålrabi noget man enten havde spist under krigen eller noget man gav til kreaturerne.
Torsk var noget vi spiste når der ikke var så mange penge sidst på måneden.
Men i dag er torsk blevet en dyr spise og kålrabi er ved at blive moderne.
Friskkogt torskerogn er noget helt andet end dem på dåse.
Gør dig selv den tjeneste at prøve det – det er slet ikke svært at tilberede.
4 personer
1 stort (eller nogle små) kålrabi
1/2 l piskefløde
1 citron
1 lille torskebuks – se her hvordan de koges
300 gram torske ryg (også kaldet loins)
Salat – her frisee
Brøndkarse eller dild
Kålrabi:
Skræl kålrabien og skær den i cm tykke skiver
Med en udstikker eller en kop skæres 4 runde plader.
Giv dem stegeskorpe på en pande i lidt olie, sæt dem i ovnen ved 190 grader til de er møre, ca. 15 minutter.
Resten af kålrabien skæres i mindre tern og koges møre. Hæld vandet fra.
Blend dem efterfølgende med fløden til passende konsistens.
Den skal være som en tynd grød.
Smag til med salt peber og citron.
Torskerogn:
Efter kogningen – skæres de i skiver og steges de gyldne i smør
Torskeloins:
Kommes i ovnen ved 160 grader til de er lune i midten. Ca. 10-12 minutter
Anret:
Kom en skefuld kålrabimos på en varm tallerken og et stykke stegt kålrabi ved siden af.
Anret torskeloins oven på den stegte kålrabi, drys med salt og peber og pynt med brøndkarse.
Anret torskerogn på salaten.