Kok Rasmus Nilsson fra Restaurant Latin blev nummer tre ved DM i toast. En vaskeægte toastmester! Det er, hvad Aarhus nu kan bryste sig af. Lørdag den 2. september fik kok Rasmus Nilsson fra Restaurant Latin nemlig en tredjeplads i Danmarksmesterskabet i toast, som blev afholdt på toastbaren Fætter Fætter i København. “Jeg synes, det har været et fantastisk arrangement – et befriende, uformelt og folkeligt tiltag i den ellers meget prætentiøse verden af gastronomi. Det var en folkefest med en fælles kontekst af smeltet ost og fadøl, hvor amatører og professionelle kunne mødes og dyste i noget så syndigt som ‘toast’,” fortæller Rasmus Nilsson i en pressemeddelelse. Førstepladsen gik til ejer af den mexicanske streetfood-restaurant Barburrito i København Thomas Bachmann, mens de to studerende Anna Bartels og Rebecca Meixner fra København løb med andenpladsen. Stort tillykke til alle ?
Indlægget Aarhus-kok får tredjeplads ved DM i toast blev vist første gang den Smag Aarhus.











