Den 31. december lukker Jensens Bøfhus-restauranten i Toldkammeret på havnen. Fra den 1. januar 2018 er det slut med at nyde en bøf med Jensens favoritsauce i restauranten Jensens Bøfhus på havnen. Den 31. december lukker restauranten i Toldkammeret på havnen nemlig. Det skriver Lokalavisen Aarhus. Herefter må du besøge Jensens Bøfhus i enten Rosenkrantzgade eller i Tilst, hvis bøf-trangen rammer dig. Udlejningsfirmaet Tækker Group, der ejer Toldkammeret, oplyser til Lokalavisen Aarhus, at der endnu ikke er fundet en ny lejer til lokalerne, der vil stå tomme til januar.
Indlægget Jensens Bøfhus ved havnen lukker blev vist første gang den Smag Aarhus.