4 fed hvidløg 1 spsk. olivenolie 500 g kartofler 2 tykke koteletter 1 spsk. hakkede salvieblade 1 hakket skalotteløg 1 spsk. smør Salt og peber ½ dl hvidvin 3 spsk. cremefraiche
Pil hvidløgene, svits dem i olien og skræl kartoflerne. Skær kartoflerne i tern, kom dem ned til hvidløgene, hæld vand ved, så det dækker, og kog dem møre. Skær en lomme i midten af koteletterne og fyld dem med en blanding af salvie, skalotteløg og smør. Krydr koteletterne med salt og peber og steg dem ved middel varme i 5-6 min. på hver side. Hæld vandet fra kartoflerne, mos dem med cremefraiche og smag til med salt og peber. Kog koteletpanden af med hvidvin og servér med dampede grønne bønner.