Quantcast
Channel: Madblogs.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 81480

Dyrbys Mad: Få mere ud af dine frikadeller: Fiskefrikadeller med kartoffel

$
0
0
Et godt husmortip til at få sine frikadeller til at vare længere er ved at tilsætte fyld i dem. Man kan i princippet putte alt i sine frikadeller og det er kun ens fantasi der sætter grænser. Men hvis nu man har børn der ikke kan lide grøntsager eller hvor man skal skjule det ekstra fyld lidt, så er kogte moste kartofler rigtigt godt at putte i. Det smager nemlig ikke af noget og man lægger heller ikke umiddelbart mærke til det ift. konsistensen :)

Her er lige nogle tips til hvad du ellers kan putte i frikadellerne (og det gælder jo alle frikadeller, ikke kun fiskeudgaven som jeg laver her): Kogte grøntsager (moste), friske finthakkede grøntsager, krydderurter, havregryn eller andre gryn.

Ca. 10 stk.
Arbejdstid: 30 minutter inkl. stegning

Ingredienser:

  • En pakke fiskefars (400 g.)
  • 100 g. kogt kartoffel
  • 1 rødløg
  • Salt og peber
  • Evt. friske krydderurter (persille, dild, basilikum) 

1) Mos de kogte kartofler med en gaffel

2) Snit rødløget fint

3) Bland fiskefarsen sammen med most kartoffel, rødløg og salt og peber og rør godt rundt

4) Tilsæt evt. hakkede friske krydderurter

5) Steg frikadellerne på en varm pande med lidt olie på i ca. 8 minutter på hver side, eller indtil de er faste i kødet når du trykker på dem med en gaffel/spatel.




Viewing all articles
Browse latest Browse all 81480