Quantcast
Channel: Madblogs.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 81480

Bananmad: Øllebrød med 3 gange æble

$
0
0
Indtil for få dage siden havde jeg aldrig før smagt øllebrød. Jeg ved ikke hvorfor, men bare tanken om det (og navnet) synes jeg i sig selv er ret kvalmende. Men jeg tog udfordringen op, satte rugbrød i blød og skabte på denne måde den lækreste (og eneste) øllebrød jeg nogensinde har smagt. Dette er bestemt ikke sidste gang at jeg spise øllebrød, men jeg må ærligt indrømme at jeg aldrig blive en fan af navnet.



Here you go:
Øllebrød til én person

  • 2 store skiver rugbrød, eller 3 lidt mindre (Jeg brugte noget alm. solsikkerugbrød) 
  • ½-1 dl æblejuice
  • 1-2 svesker (eller dadler, hvis du ikke kan lide svesker)
  • ½ tsk. kanel
  • 1 æble
  • vand
  • evt. salt


Topping:

  • æblesirup
  • sojayoghurt natural

Start med at lægge rugbrødet i blød i en kasserolle. Hæld vand i så det dækker, og smid også sveskerne/dadlerne i. Jeg lod det være natten over, men hvis du ikke har tid til det, kan du nøjes med ca. 20 min. (fx mens du går i bad eller går tur med hunden..). Kog blandingen op og tilsæt æblejuice. Det kan godt være, at noget af væsken skal sis fra. Riv æblet groft og tilsæt halvdelen af æblet. Blend øllebrøden til den er så cremet som muligt med en stavblender (ligesom med blendet havregrød), og lad det kort varme op igen - tilsæt resten af det æblet og kog igennem. Smag til med salt og kanel, og top med sojayoghurt og æblesirup.




Viewing all articles
Browse latest Browse all 81480

Trending Articles