Kyllingesandwich m. grillet kyllingefilet, stegte løg og sprøde pomfritter:
Sandwich: Brug kyllingebryster fra dagen før el. kog dem i 10 minutter. Skær brysterne i lidt tykke skiver og steg dem hurtigt af af i olie, krydret med salt og peber fra kværn.
Steg løgstrimler sprøde i olie samtidig, krydret med lidt salt og sukker.
Rist brødskiver og smør bundende med kryddermayo (mayo tilsat lidt hvidløg, revet løg, sennep, paprika og karry). Lav evt. en ekstra portion som tilbehør til pomfritterne.
Anret sandwichen med de stegte løg og drueagurker i skiver, og server med pomfritter og ketchup el. kryddermayo.
Pomfritter: Skær skrællede kartofler i nogenlunde ens tykke stænger og lad dem trække i saltvand 10 minutter. Skyl dem igennem og dup dem tørre. Steg dem i meget varm olie til de er lidt mørke og sprødstegte, brug en wok el. dyb pande. Læg dem på fedtsugende papir og drys med havsalt.
Ingredienser: (2 pers.)
Skiver af hjemmebagt brød el. flutes
1-2 kyllingebryster (kogte)
Drueagurker
1 løg
Kryddermayo (gerne Hellmans mayo)
Salt og peber fra kværn
Olie til stegning
4-5 store kartofler
Rapsolie til stegning
Havsalt
Tilbehør: Heinz tomatketchup el. hjemmelavet kryddermayo.
Velbekomme!