![Ostebord]()
Hej med dig. Her lige en aftenhilsen til dig fra mig. Jeg har smækket stængerne op, vi har tømt alle fadene også kagefadene. De sidste kagerester er blevet sendt med gæsterne hjem. Alt er ryddet op, opvaskeren er blevet fyldt igen igen. Gæsterne er kørt. Stuen er tom og huset er stille efter at have været fyldt med grin og latter hele dagen. Sikke en dejlig fødselsdag! Alle gæster var glade, givende, snakkende, grinende som de plejer. Vi hygger os sådan når vi er samlet, familie og gode venner. Jeg er glad og har det godt. Jeg er tryg og i gode hænder. Ok jeg stormer en lille smule rundt også, men med overskud og overblik. Jeg klasker bare sammen som en klud bagefter, men det er også fint nok. Slagtens pålægsplanke vakte igen jubel. Sikke en benovelse og sikke spændende det var at afprøve de lækre retter. Så fint slagteren – eller hans pålægsjomfru? – kan anrette pålægget. Desværre ingen close-up-fotos. Gæsterne fik min fulde opmærksomhed. Sparsom fotografering. Sådan skal det være. Der var alt hvad hjertet kunne begære på den pålægsplanke: Skinker i alle afskygninger, spegepølser i alle afskygninger, paté, leverpostej, flæskesteg, fedt, italiensk salat, rødkål. Jeg sørgede selv for sild, for sild skal der til, til en god julefrokost. Stegte sild, almindelige sild og karrysild. Selvfølgelig da! Brød bagte jeg selv, både franskbrød og rugbrød. Til godt pålæg hører godt brød. De hvide brød var bare en hurtig Amo yoghurtbrødblanding. Jeg lavede også hurtige grovboller af min portion koldthævet dej Ostebordet anrettede vi også selv med gode oste. Emmenthaler, chiligouda, og god Riberhus. Da vi nåede til osten havde vi dog ikke så stor appetit længere. Hvorfor mon ikke? Uha synes tit det går sådan med osteborde Vi blev trætte efter maden. Blev kaffetørstige, og hov pludselig var der kage. […]