![Lækre lynhurtige saltmandler i mikroovn]()
En sen travl torsdag og vi var lækkersultne alle mand. Der var billige mandler i butikken (eller billige – *host*- tæt på samme vægtpris som luxuskaffe, bøf tatar, slagtergourmet-pålæg?). NÅ men vi har altså fedtafgifter i Danmark, ærgerligt nok også på mandler og nødder. Jeg vælger at se det positive i det. Hvis mandlerne kostede det halve ville jeg veje 200 kilo? Jeg ville helt klart spise mig en mavepukkel til i brændte mandler eller i saltede snackmandler… Man kan vel sige, at jeg ved at betale fedtafgift betaler en sum for ikke at blive ALT for fed?! Eller? Nå men i dag tryllede vi hurtigt 200 gram nyindkøbte mandler om til en ny portion saltmandler på ingen tid. Det var en perfekt snackforret som vi kunne spise med noget bedre samvittighed end de julesmåkager vi ellers i storsult kunne have fundet på at kaste os over. Fra start til slut kan der laves mandler på max. 10 minutter alt inklusiv. Det er hurtigt at trylle snackmandler og hurtigt at forkæle f.eks. gæster med en snackforret. Det er også hurtigere at lave saltmandler end at køre på tanken og hente chips til familien. Med saltmandler får du altså også en snack af MEGET højere kvalitet. Saltmandler er en anbefalelsesværdig snack – så kan jeg ikke sige det mere skarpt Her kommer den nemme opskrift på lynhurtige lækre saltmandler lavet i mikrobølgeovn: Du skal bruge: 200 gram mandler 1 spsk. olie 1 tsk. salt Ja simpelt, enkelt, let og lækkert! Sådan laver du lækre saltmandler i mikrobølgeovnen: Hæld mandlerne i en glasskål eller en dyb tallerken der kan tåle mikrobølgeovn Vend mandlerne godt med olie og salt Sæt mandlerne i mikroovnen i 1½ minut v. høj effekt Tag mandlerne ud og rør godt. Sæt mandlerne i mikrobølgeovnen 1 minut igen Rør […]