Kogt Torsk
Efter den lidt fede julemad, trænger vi måske til et måltid der ikke er ligeså fedt.
Vi serverer i dag kogt torsk med sennepssovs og smeltet smør.
Torsken er en lidt udskældt fisk, for ikke at smage af noget og er vandet.
Det må jeg på det kraftigste afvise, får man en friskfanget fisk får man også en fast og smagfuld fisk, tilberedt på en skånsom måde er der masser af smag i fisken.
Store torsk går under øgenavnet røwlstryger på jysk og havde vi været i Jylland ved vestkysten vil der også blive serveret hakket hårdkogt æg, hakket rødbede og revet peberrod, en meget fin sammensætning og som smager vidunderligt.
Vi skal til det, fat i torsken.
Ingredienser.:
(2 pers)
1 stk torsk, ca. 800 g
Kogelage.:
1 ? 1½ l vand
1 spsk salt
½ dl eddike
2 laurbærblade
Sennepssovs.
2 spsk flydende fedtstof
3 spsk mel
Ca 4 dl mælk eller fiskesuppe (jeg bruger mest fiskesuppe)
lidt salt
1 -2 spsk fiskesennep
8 stk mellem store kartofler
Serveret med hvide pillekartofler og smeltet smør.
Start med at rense torsken, drys den med salt og skal nu salte i ca. 3 timer.
Sæt kartoflerne over at koge med lidt salt, ca. 20 min
Sæt en gryde over varmen med kogelagen og kog op til vandet ?skælver?
Skyl fisken fri for salt og kom fisken i kogelagen.
Skælver/småkoger i 10 min. Og trækkes fra varmen
Kom 2 spsk flydende fedtstof i lille gryde, lad fedtstoffet bruse op
Tilsæt 3 spsk mel
Pisk det godt igennem og spæd med mælk/fiskesuppe, lidt af gangen
Den skal være glat og blank før du tilsætter mere væske
Smag til med 1 ? 2 spsk udrørt fiskesennep og salt
Pil kartoflerne og smelt lidt smør
Så er der klar til servering.
Dagens tallerken, Kogt torsk med sennepssovs og smeltet smør, velbekomme.
Mange glade madhilsner
John