Quantcast
Channel: Madblogs.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 81480

Ingen Kære Mor: Nytårsmenu 2011

$
0
0
GODT NYTÅR!


Vores nytårsaften blev holdt med gode venner fra det nordjyske og Københavnske - en god blanding. Min veninde Jeanet og hendes kæreste Anders kom til København fredag aften. Vi spiste en let salat med kylling og hyggede ellers bare med vin og Bezzerwizzer...
Drengene blev frygteligt fulde fredag aften! - Jonas stod først op kl. 17:00 den 31. december!?


Jeanet og jeg fik derfor gjort rent, støvsuget, lavet mad (mest Jeanet, da hun er fantastisk i et køkken), dækket bord, handlet de sidste ting osv. mens drengene sov rusen ud...


Nytårsmenuen er stort set tyvstjålet fra Spis Bedre nr. 1, januar 2012 og bestod af følgende:
Appetizer: Kammusling med citronmascarpone og purløg
Forret: Avocadosalat med rejer og mayonnaise
Hovedret: Helstegt oksefilet med chorizo og rodfrugtgratin
Dessert: Makron-/chokoladekage
00:00: Kransekage
Natmad: Pølsehorn


Kammusling med citronmascarpone og purløg:




Opskrift (ca. 24 hapsere):
8 store kammuslinger
1/2 tsk + 1 knsp. salt
1/2 tsk. sukker
1/2 bæger (ca. 125 g) mascarpone
1/2 spsk. mælk
revet skal af 1/2 usprøjtet citron
8 skiver sandwichbrød
50 g smør


Pynt:
4 spsk. finthakket purløg
1 spsk. fintrevet skal fra usprøjtet citron


Skær hver musling i tre skiver med en skarp kniv. Læg dem på en tallerken, og drys 1/2 tsk. salt og 1/2 tsk. sukker over. Stil i køleskabet ca. 30 min. Dup muslingerne tørre med køkkenrulle før servering.
Rør mascarponeost, mælk og citronskal sammen. Krydr med 1 knsp. salt.
Stans 24 cirkler ud af brødskiverne med et las eller en kageform, eller skær dem i firkanter. Steg brødstykkerne sprøde i smør på en pande ca. 30 sek på hver side.
Fordel mascarponecremen på brødskiverne lige før servering. Top med muslingeskiver, purløg og citronskal.


Vi spiste kammuslingerne til et glas champagne og Dronningens nytårstale.


Avocadosalat med rejer og mayonnaise:




Opskrift (8 pers.):
1 kg rejer med skal eller 400 g pillede - vi brugte tigerrejer
16 cherrytomater
1 stor agurk
4 avocadoer
1. pk. brødcroutoner med hvidløgssmag
olie
chili (tørret)
dild


Rejerne er svitset i chili og olie på panden. Skær avocadoerne i skiver og halver cherrytomaterne. Anret ingredienser på fad og pynt med dild. Til forretten fik vi mayonnaise med lidt salt og peber i. Alternativt tror jeg en creme fraiche dressing også ville gøre det rigtig godt til forretten.


Oksesteg med chorizo og rodfrugtgratin:





Opskrift (8 personer):


Kød:
1 kg oksefilet
8 fed hvidløg
1 tsk salt
friskkværnet sort peber
1 spsk. olivenolie
1 spks. smør
1 pose tørret timian
chorizopølse (4 små pølser)
1 dl balsamico
2 spks. honning


Sæt ovnen på 100 grader. Afpuds kødet. Pil hvidløgene. Krydr kødet med salt og peber. Brun det på alle sider i olie og smør på en stegepande, ca. 3 min på hver side. Stil panden med fedtstoffet til side.
Læg kødet i et ovnfast fast og steg midt i ovnen til indertemperaturen er 56 grader, beregn. ca. 1 time.


Skær pølserne i skiver og steg dem hurtigt i fedtstoffet fra kødet på stegepanden. Tag pølserne af, hæld balsamico og honning på panden, og lad det koge ind i 2-3 min.


Rodfrugtgratin:
500 g kartofler
500 g gulerødder
500 g pastinak
500 g knoldselleri
4 fed hvidløg
3 dl piskefløde
3 dl mælk
1 spks. presset citronsaft
2 tsk salt
friskkværnet sort peber
150 g revet Vesterhavsost (Thise) - kan købes i Irma


Skræl kartofler og rodfrugter, pil hvidløg. Skær kartofler og rodfrugter i tern og hak hvidløgene fint. Kom kartofler, rodfrugter og hvidløg i en gryde. Hæld fløde og mælk ved. Lad koge uden låg, til kartofler og rodfrugter er møre. Tilsæt citronsaft, salt og peber. Kom det i et ovnfast fast. Drys ost henover.


Hæv ovntemperaturen til 250 grader grill. Bag gratinen midt i ovnen ca. 15 min. til den får farve.


Grønne grøntsager:
300 g haricots verts
300 g broccolibuketter
300 g frosne små ærter, optøede
1 bakke karse
4 spsk. hakket persille
1 spsk. olivenolie


Kog bønner og broccolli i let saltet vand i en gryde ca. 3 min. Lad dryppe af, og bland med ærter, klippet karse, persille og olivenolie.


Kødet anrettes med chorizopølse og grønne grøntsager på et fad. Rodfrugtgratinen serveres ved siden af sammen med sky fra kødet, der er blandet med balsamicoskyen.


Vi havde købt en del mere kød og grøntsager, da jeg umiddelbart synes, at 1 kg. kød er i underkanten til 9 personer, som vi var nytårsaften.


Idet chorizoen er meget stærk, er det vigtigt, at rødvinen der serveres til retten er ret kraftig.


Makron-/chokoladekage:




Desserten blev lavet af vores vennepar Kristian og Kit, men vi har alligevel været så heldige, at få opskriften.


Opskrift:
Kage:
8 æg
350 g sukker
2,5 tsk. vanillesukker
350 g makroner
2-3 tsk mandelessens
250-300 g chokolade
250 g mel


Æggene piskes med sukker i laaang tid indtil sukkeret er HELT opløst. Vanillesukker tilsættes. Makronerne knuses og puttes i blandingen. Mandelessensen tilsættes. Ingen dessert uden chokolade, så det skal der naturligvis også i. Til sidst kommes melen i blandingen. Det er vigtigt, at ingredienserne blandes roligt.
Kageblandingen hældes i en springform og bages i ovnen ved 160 grader varmluft i 1 time og 3 min.


Bailey-is:
Vi har desværre ikke den eksakte opskrift, men den er lavet ud fra en alm. flødeis opskrift og tilsat bailey (5-6 spks.) samt daim.


Jordbær-sorbet:
200 g jordbær
150 g sukker
1 tsk. vanillesukker
1 dl sødmælk
1 dl piskefløde
1 lille smule citronsaft


Jordbær og sukker blandes sammen til sukkeret er opløst. Vanillesukker, sødmælk, piskefløde og citron tilsættes. Isen lægges i fryseren. Det er dog vigtigt, at isen røres igennem en gang imellem, så der ikke dannes krystaller.


Hindbærsovsen er lavet af blendet hindbær og lidt sukker.


Kl. 00:00 fik vi (købt) kransekage og senere på natten var der hjemmebagte pølsehorn.


Billederne er taget i mægtig godt humør, venners selskab og efter et par glas champagne ;-)


Jeg gik desværre allerede i seng kl. 01:15 (!? - mon det skyldes manglende søvn pga. Jonas' adskillige toiletbesøg hele natten), så jeg fik først smagt pølsehornene dagen efter og gik generelt glip af en del :-(

Det må jeg gøre bedre næste år...



Viewing all articles
Browse latest Browse all 81480

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine