Give-away'en fra Xenia indeholdt en pose Santa Maria Phad Thai wok sauce, som der desværre var hul på. Den måtte derfor anvendes til en gang frokost lørdag. Wok med diverse grønt, kylling og æg = skønne farver med masser af sprødhed og smag.
phad thai wok med kylling
(2 pers.)200-250 g kyllingfilet i strimler
2 æg
500-700 g blandet grønt*
1 stor håndfuld peanuts
1 ps Santa Maria Phad Thai wok sauce
*Vi brugte: frisk spinat, broccoli, rød peberfrugt, champignon og spirer
fremgangsmåde:
1) Brun kyllingen til den får farve i kokosolie og tilsæt æggene. Steg til æggene er 'scrambled'. Tag kylling og æg af panden og gem til senere.
2) Skær alle grøntsagerne i mindre stykker og varm dem igennem på panden.
3) Tilsæt kylling og æg sammen med peanuts og wok sauce. Varm kort igennem og servér straks.