Karolines Køkken havde ellers lavet en sjov og udfordrende konkurrence blandt et udvalg af madbloggere: skab den perfekte tre-retters menu hvor hytteost indgår i alle måltiderne. Pga. flytningen kom jeg alt for sent igang og endte også med at give op efter flere forsøg på at skabe en lækker forret i går aftes. I virkeligheden troede jeg det ville være desserten, som jeg ville kikse på. Men den blev simpelthen så lækker, at jeg bliver nødt til at dele den straks. Den er nemlig virkelig nem at lave og den smager af en million, hvis du spørger mig og M, der har været smagspanel og som er officiel cheesecake-fan. Du kan sagtens lave din coulis af andre bær eller frugter, f.eks. kirsebær, blåbær eller andet, men lige nu er jeg helt pjattet med rabarberene.
Du skal bruge:
(til 4 pers.)
4 grove digistivekiks
4 dl hytteost naturel
4 dl mascaponeost
1 tsk vaniljepulver
Rabarbercoulis:3-4 rabarberstængler (ca. 350 g)
2 spsk rørsukker
1/2 dl vand
5 blade citronmelisse
1/2 tsk vaniljepulver
Evt. et blad citronmelisse til pynt pr. pers.
Sådan gør du:
Rengør og skær rarbarberstænglerne i grove skiver. Kom dem i en gryde sammen med de øvrige ingredienser og kog til du får en cremet, tyk rabarbermarmelade. Lad den afkøle. Rør mascapone, hytteost og vaniljepulver sammen i en skål. Anret i pæne glas, hvor man kan se igennem. Start med at knuse en kiks pr. portion. Kiksesmuldret kommes i bunden af hvert glas hvor efter du forsigtigt fordeler cheesekage-fyldet ovenpå. Til sidst kommer du den afkølede rabarbercoulis i toppen af hvert glas. Fordel ovenpå ostefyldet og undlad evt. at medtage de udkogte citronmelisseblade. Pynt evt. med et blad frisk citronmelisse inden servering. Volai - så er der glad forårsdessert på no time....