
Mai Tai
Det er med let rystende hænder, jeg giver mig i kast med at skrive om den mest legendariske af alle Tiki-cocktails: Mai Tai.
Le trystende fordi jeg lige har taget første sug af en cocktail, som har fået et lille skud hyperstærk over proof rom fra Wray & Nephew og fordi dens historie er er fuld af ufred og fejde.
Man jokker med andre ord let i spinaten og så er der masser af nulevende tiki-elskere og -kender parat til at udføre komplicerede besværgelser, der vil få låget til at flyve af shakeren næste gang man tryller med æggehvide eller erstatter barskabets indhold med flasker fra Aldi.
Hvis man vil vide mere, så kan man se her.
Og så til sagen:
- 6 cl gylden rom
- 3 cl friskpresset limejuice
- 0,75 cl Orgeat
- 0,75 cl Ameretto
- 0,75 cl Orange Curacao
Alt måles op i en shaker med rigeligt knust is, tilsæt også halvdelen af en af de pressede limer og ryst til alt er koldt. Hældes op i et godt, bredt glas og pyntes med en kvist mynte.
Til sidst stænkes enten lidt sort rom eller lidt over proof rom øverst, så rom er det første indtryk man får, når man drikker.
Drikkes bedst med et par korte sugerør, så man får næsen ned til rommen.