Dette er den mest afsindigt lækre eftermiddagsting, du kan sætte foran dine nærmeste. Tør jeg skrive, at det er lavet på baggrund af noget tørt brød?!
Jo, den er god nok. Vi skal rette blikket mod de kære englændere og snuse lidt til deres forkærlighed for puddings:
 |
| Karamel-brødbudding med æble og kanel |
Nytårsaften vil nogen vide, at der stod pindemadder på programmet. Runde pindemadder. Dette kan godt give enhver med lidt økonomisk sans nervøse trækninger i lommeulden, da en betragtelig del af det anvendte brød ender som frasorteret levnedsmiddel.
Jeg lagde det hele til tørre i en stor skål - og har ellers sidenhen spankuleret rund om selvsamme, mens jeg ihærdigt eftersøgte min hjerne for gode ideer. Den kom i dag, og ventetiden har gjort brødet godt. Det var tørt, ja knasende - og ikke bare "daggammelt" som puddings ofte foreskriver - og det gav retten en overflade så karamelliserende og knasende, at det hele var den rene idyl ved eftermiddagsbordet denne regnfulde torsdag.
Man tager en bid, som er engleblød og lun i munden. Hist og her mødes tænderne med en knasende sprød bid, som giver hele molevitten en behagelig, afvekslende oplevelse.
Man kan naturligvis servere lidt kold creme fraiche eller skyr til - men man kan også lade være og spise den som den er.
Man kan putte rosiner, revet citron- og appelsinskal ned i sin budding, før den bages - men man kan også lade være.
Man kan spise det hele mens den er lun - andet kan faktisk ikke lade sige gøre...
Jeg skrev ned hvad jeg gjorde - og opskriften bliver lagt på dette indlæg i morgen.
