Ny professionsbachelor i Aarhus lærer de studerende at udvikle fremtidens fødevarer. Er du interesseret i fremtidens fødevarer? Så er den nye professionsbachelor i fødevareteknologi og -applikation på Erhvervsakademi Aarhus noget for dig. Men du skal skynde dig, for ansøgningsfristen er allerede den 5. juli! Uddannelsen er den eneste af sin art i Danmark og tager 3,5 år. Den lærer dig at imødekomme forbrugernes stigende krav til fødevarebranchen om sunde og sikre fødevarer, ligesom du lærer at vurdere fødevarers smag, konsistens, holdbarhed, næringsværdi og funktionalitet. Du trænes også i innovativ tænkning, når fremtidens fødevarer skal udvikles. Stor efterspørgsel efter arbejdskraft Der er stor efterspørgsel fra fødevareindustriens side efter arbejdskraft på området. Som færdiguddannet professionsbachelor kan du få job inden for fødevareindustrien som eksempelvis kvalitetsleder, som sikrer kvaliteten af fødevarer i forhold til fødevarelovgivning. Du kan også blive produktudvikler, som afprøver nye hjælpestoffer i fødevareproduktionen for at forbedre produkter eller produktionsmetoder. For eksempel i et bagerilaboratorium, hvor kundens brød fremstilles med din virksomheds produkter eller i et chokoladelaboratorium, hvor du med udgangspunkt i nye råvarer prøver at anvende kendte chokoladeprodukter i nye desserter. Læs mere om uddannelsen her Studerende: Nysgerrig på form, udseende og smag Den teoretiske undervisning på uddannelsen er tæt koblet til det praktiske arbejde, og de studerende arbejder med cases fra virksomheder og i tæt samarbejde med erhvervslivet. En af ansøgerne på uddannelsen i Aarhus er 21-årige Julie Elmann. Hun har søgt ind på den nye professionsbachelor, fordi hun gerne vil udvikle og kvalitetssikre fødevarer. “Jeg er nysgerrig efter at undersøge, hvordan sammensætningen af ingredienser har indflydelse på både form, udseende og smag,” siger Julie Elmann. Cases fra erhvervslivet Uddannelsen på Erhvervsakademi Aarhus passer godt til Julie, fordi hun får mulighed for at veksle mellem studiebøgerne, cases fra erhvervslivet og praksisnær undervisning i akademiets laboratorier, køkkener og moderne produktionsanlæg. “At bruge mine hænder er vigtigt for mig. Jeg kan godt lide det direkte element, og at man ofte kommer i laboratoriet og køkkenet for at prøve tingene af. Sådan noget som kvalitetssikring af fødevarer og fødevarehygiejne synes jeg er helt vildt spændende,” siger Julie Elmann. BEMÆRK: Ansøgningsfrist på den nye uddannelse i Aarhus er allerede den 5. juli. Du kan søge ind her. Læs mere om uddannelsen her Sponsoreret indlæg
Indlægget Ny uddannelse i Aarhus: Vil du udvikle fremtidens fødevarer? blev vist første gang den Smag Aarhus.












