Det har taget en hel del længere tid end jeg har troet og nok også har villet indrømme. Det sidste halve år især har været svært fordi jeg på papiret har været ovenpå igen efter dels en hjernerystelse og dels en stress sygemelding. Men helt så enkelt har det bare ikke været. Det tager enormt lang tid sådan for alvor at komme ind i kampen igen og tingene bliver nok aldrig helt som de var tidligere – den erkendelse har jeg gjort. Overskuddet svigter lidt tidligere end før og det der med at finde sin nye form er slet ikke så let, som man skulle tro. Det har været enormt frustrerende, tankevækkende og til tider utrolig svært og for den lidt følsomme type som jeg er har der både været tårer og mange tanker undervejs. Men nu begynder jeg så småt at kunne tænke lidt fremad. Min søde chef og jeg har lagt det der minder om en plan og jeg kan med hånden på hjertet sige, at jeg for første gang siden alt det her skete, går på længe ventet ferie med troen på, at det bliver godt at komme retur efter ferien. Det føles godt for hende den lidt følsomme type. […]
Indlægget Den lidt følsomme type blev vist første gang den familiefletninger.