Første forsøg var en solbærsorbet, som lige skal tweekes lidt næste gang. Opskriften har jeg fundet hos Brdr. Price men jeg tror for det første at jeg fik lavet en for lille mængde, så den havde svært ved at køre rundt i ismaskinen, og så var sorbetmassen for tung - næste gang vil jeg komme lidt pisket æggehvide i inden den køres på maskinen. Men den smagte dejligt - meget kraftig af solbær. Pyntehjerterne i solbærsorbeten har jeg fundet opskriften på i Mette Blomsterbergs bog "Søde Sager" og er en form for knasende karamel med lakridspulver.
Jordbærisen var den jeg lavede i lørdags til dinnerclubben. Og den blev super god og kan varmt anbefales. Desuden var den super nem at lave og så skulle den ikke varmes op hvilket er et kæmpe hit da det betyder instant is når man er trængende :) Chokolademuffinen er ligeledes fra Mette Blomsterbergs "Søde Sager". Opskriften på jordbærisen her jeg fundet her, og skal helt sikkert laves igen. Jeg kom lidt jordbæreddike på isen, hvilket faktisk gav et godt pift til den ellers meget søde is :)