Quantcast
Channel: Madblogs.dk
Viewing all 81480 articles
Browse latest View live

Madbloggen.dk: Rejer, selleri, rødkål og gulerødder


Madbloggen.dk: Råkostsalat

Et liv på landet: Sygdomsramt

$
0
0
Jeg er for første gang siden vi flyttede ind blevet syg. Typisk at det er oveni eksamenslæsning og julen Det er jeg ikke tilhænger af, jeg er heller ikke tilhænger af at vågne 7 gange på en nat og det at have feber. Det er ikke god julekarma. Jeg har dog på trods af det […]

Himmelske kager: Klejner

$
0
0
Hjemmelavede klejner smager nu engang bedst - og de er ikke svære at lave. Det tager lidt tid, men prøv det alligevel.

Jeg brugte Claus Meyers opskrift, men har opjusteret mængden af citronskal.

Klejner
35 stk

500 g mel
125 g sukker
125 g smør
1 tsk stødt kardemomme
1/4 tsk hjortetaksalt
2 spsk letmælk
3 æg
Fintrevet skal af 1 økologisk citron
2 pakker palmin til kogning

Bland mel, sukker, kardemomme og hjortetaksalt sammen. Smuldr det kolde smør i. Tilsæt mælk, æg og fintrevet citron og ælt dejen godt igennem. Lad dejen hvile tildækket et par timer i køleskab.


Rul dejen tyndt ud på et meldrysset bord og skær den i rudeformede kager på ca. 3 x 6 cm og skær derefter en ridse i hver rude på ca. 2 cm.
 
 
 
Vrid klejnerne ved at åbne ridsen og trække den ene spids igennem hullet.



Varm palminen op og test om den er varm nok ved at stikke træ-enden af en tændstik ned i olien. Syder det rundt om den er olien klar. Læg få klejner i gryden ad gangen, så de ikke klistre sammen. Kog dem til de er let gyldne. Pas på de ikke får for meget, for så bliver de tørre. Husk at vende dem undervejs.



Tag klejnerne op med en hulske og læg dem til afdrypning på fedtsugende papir, f.eks flere lag køkkerulle.

Klejnerne skal helst spises ret hurtigt ellers bliver de hurtigt kedelige.


Her er klejnerne lagt i søde juleglas - klar til at blive givet væk som værtindegave.

Evas Køkken: Brunkager Blomsterbergs

$
0
0

Så er det tid til at julebage. Denne opskrift af Mette Blomsterberg, har udkonkurreret den gamle, og ellers meget populære familieopskrift. De er super gode, indeholder hele mandler og pistacienødder, og en masse andet godt.


Til mange brunkager:

250 g smør
125 g lys sirup
250 g farin
3 tsk stødt kanel
1 tsk stødt nellike
2 tsk stødt ingefær
1 tsk stødt allehånde
500 g hvedemel
60 g syltet appelsin i tern
150 g hele mandler
25 g usaltede pistaciekerner
2 tsk potaske
1 spsk koldt vand


Smør, sirup og farin smeltes for middel varme, til det er ca. 70 grader. Tag gryden af varmen.
Bland kanel, nelliker, ingefær, allehånde og hvedemel, tilsæt syltet appelsin, mandler og pistacienødder. Potasken og vand røres sammen i en kop og hældes i dejen, der æltes ensartet i en røremaskine.

Kom dejen i en beholder, 18 x 18 cm, foret med bagepapir på både bund og sider. Pres den godt ud i formen, og dæk toppen med bagepapir.
Afkøles ved stuetemperatur til næste dag, hvor den udskæres i 5 lange baner. Hver bane skæres i tynde, men hele skiver, bages på bagepapir ved 180 grader ca. 9-12 minutter.
Afkøles på bagerist og opbevares i dåse med tætsluttende låg.       




Cute Carbs: Nuttede nissehuer

$
0
0
Disse søde nissehuer er supernemme at lave, og så smager de vidunderligt!  Og de er da meget festlige, ikk?? Jeg har lavet en mini nissehue-guide, som jeg synes, er en fin lille optakt til weekenden ? et hyggeligt weekendprojekt! Glædelig … Læs mere

Livet i Rebelsig: Kartoffelmazarinkage med appelsin og chokoladeovertræk

$
0
0

Da jeg skulle have kage med i sidste uge medbragte jeg jo tiramisuen og så fandt jeg denne mel-fri kage inde ved Klidmoster.
Den var et lækkert modspil til tiramisuen da den var frisk, måske lidt tung pga. kartofler og marcipan, men smagen er god og så må man nøjes med et lille stykke :)

Det var en succes og det er klart en kage jeg husker fremover da den var simpel men smagte fantastisk.

Jeg skar en klat smør fra og smed også appelsinsaft i kagedejen og det var herligt! Derfor får I min version her.

1 springform
175 g. smør/margarine
170 g. sukker
4 æg
200 g. revet marcipan
250 g. mosede afkølede kartofler
Skal fra 2 appelsiner
Saft fra 1 appelsin
2 tsk. bagepulver

Appelsinsirup
Saft fra 1 appelsin
2 spsk. rørsukker

Chokoladeganache
100 g. mørk chokolade, hakket i mindre stykker
30 g. smør
1 spsk. piskefløde

Start med kagedejen ved at piske smør og sukker sammen til det er luftigt. Tilsæt æggene et af gangen sammen med appelsinskal og saft. Vend den revne marcipan i sammen med bagepulver og de mosede kartofler.
Fordel dejen i en smurt/beklædt springform og bag kagen ved 175 grader i 50-60 minutter.

Imens laves siruppen. Pres saften ud fra 1 appelsin og rør rørsukkeret ud i det.
Når kagen er afkølet helt, prikkes der huller i den og siruppen fordeles over kagen.

Chokoladeganachen laves ved at smelte chokoladen over vandbad sammen med smørret. Når det er smeltet tilsættes fløden. Lad det køle i nogle minutter under omrøring. Fordel herefter over kagen og pynt inden det størkner.

Server!







GASTRONAUTEN: Rødbede, gedeost og vagtelæg

$
0
0
Rødbede og gedeost er en klassiker og det er der en god grund til - det smager nemlig fantastisk.
Man behøver ikke altid et sprødt element og det blødkogte vagtelæg giver en oplevelse af blødt i blødt,
som man også skal unde sig selv en gang i mellem. 

Rødbede, gedeost og vagtelæg
Til 4 personer

4-6 rødbeder (alt efter størrelse)
4 vagtelæg
Gedeost (rulle)
Kalvefond
Rødbedesaft
Hindbær
Hindbæreddike
Citronbasilikum
Salt & peber

Rødberne renses for jord og koges hele indtil de er møre. Det tager ca 20-40 minutter alt efter størrelse. Overhældes med koldt vand, hvorefter de skulle være nemme at smutte skallen af.
Vagtelæg blødkoges i ca 3 minutter.
Rødbedesauce laves af rødbedejuice og kalvefond der koges med lidt hindbær i op til 10 minutter. Si dem fra, kog ned til passende konsistens og smag til med hindbæreddike, salt og peber.
Inden servering varmes skiver af gedeost på en pande.
Anret, servér og spis.



Squash forbi - Squash forbi: Meatza

$
0
0
Det er vist en ‘mande’ret – pizza lavet på bund af kød, i stedet for dej. Ideen er jo originalt fra palæo ‘bevægelsen’, og selvom jeg generelt ikke er særlig... Læs mere →

Lækker på den veganske rå-måde!: BLOGGEN FLYTTER!

$
0
0









Så har jeg langt om længe fået taget mig sammen til at flytte bloggen til et mere permanent hjem :) Jeg håber at i vil følge med mig... Den nye blog kan man abonnere på via mail og den har fået et nyt og friskt look.

Alle gamle indlæg er flyttet med, så intet går tabt. Til gengæld har jeg slået min kageblog og min rawfood-blog sammen til én, så der sker lidt mere på den samlede, end du er vant til fra de enkelte.


Den nye lækre blog hedder www.vegalishious.com så kom og tjek den ud! :D

Hverdag på Æblelunden: Apropos snevejr...

$
0
0
Et billigt grin med Ingemann

Jeg er bare vild med Morten Ingemanns striber....

The Big Meowski: Alene hjemme

$
0
0
Det er jo efterhånden en juleklassiker, men i aften er det mig. I aften er Christian til den sidste af sine julefrokoster, denne gang med sin arbejdsplads.

Men jeg er ret sikker på, at han meget hellere ville være hjemme, for Ozzy har jo været hos dyrlægen i dag. Men det kommer jeg ind på senere. Christian startede med at arbejde hjemmefra i dag, så han kunne køre med ned med Ozzy i morges, og kørte så ind på arbejdet over middag. Nu er han så til julefrokost. De havde også et pakkespil, og jeg havde sørget for en kæmpe marsbar (sådan en pakke med omkring 10 marsbarer i pakket ind, så den ligner en stor) til pakkelegen, da jeg handlede i onsdags. Men den så han ikke meget til, for der var kritiske problemer med noget teknisk på arbejdet, som han står for, så han måtte bruge lidt tid på det, og da han var færdig, havde de åbenbart allerede spillet pakkeleg. Jeg synes godt, de kunne have ventet bare lidt, så han kunne være med. Synes, det er lidt synd for ham, at de spillede, mens han måtte knokle, for at det hele ikke skulle brænde sammen. Så han så naturligvis ikke, hvem der fik den store marsbar.

Nåh, men han kom da med til maden, som de sidder og spiser nu. Imens er jeg kattepasser herhjemme. Prøver at holde øje med Ozzy, så han ikke kommer til skade, for han ved ikke, at han ikke er helt stabil nok til at hoppe op og gå på sofaryggen endnu.


Jeg havde planlagt lækker mad til mig selv i dag, for jeg gad ikke sidde og tygge i rester og lasagne fra fryseren for tredje gang i den her uge. Så jeg skulle have en lækker bøf med godt tilbehør. Det var også superlækkert, men det har været lidt svært at nyde den, fordi jeg har været frem og tilbage mellem Ozzy og maden så mange gange, mens jeg spiste, fordi han var ked af det, fordi han ikke kunne finde ud af at spise, selvom han er så sulten. Men sådan her så det ud, og det smagte superlækkert. Det er en højrebsbøf med kryddersmør, og tilbehøret er ovnbagte kartoffelbåde, bearnaise og en salat.




Et eller andet skal man jo lave, når man er alene hjemme og ikke rigtigt kan slappe af pga. bekymringerne om Ozzy, så jeg har lavet en dej til klejner, som står i køleskabet lige nu og er klar til at rulle ud inden så længe. Onsdag, da Christian også var til julefrokost, lavede jeg dejen til en portion hurtige honningkagehjerter, som jeg bagte i går eftermiddags, så jeg får da udnyttet tiden lidt. Jeg skal nok vende tilbage med billeder og opskrifter på begge dele, når de engang bliver klar. Honningkagerne står og suger fugt pt. i køleskabet med et fugtigt klæde, så de er ikke helt klar til at blive overtrukket endnu. Det er et forsøg, for jeg plejer ikke at lade dem trække, men havde lyst til at prøve, så nu må vi se, hvad resultatet bliver. Det går aldrig værre, end jeg kan pære en ny portion honningkagehjerter sammen igen inden jul :)


Ozzy
Nu lidt mere om Ozzys tur til dyrlægen. I dag har Ozzy fået lavet en kikkertundersøgelse af tarmene for at finde ud af, hvorfor og hvor han bløder. Det er en noget hård omgang at gå igennem. Han skulle faste urimelig lang tid, før han skulle ind i dag, og så fik han lavet undersøgelsen under narkose. Der blev taget nogle biopsier af det ramte sted, som vi gerne skulle få svar på i næste uge.


Han er hjemme nu, men stadig meget usikker på benene og har ikke helt styr over kroppen, så han kan endnu ikke styre det der med at spise. Og det er bare synd for ham, for han er så utrolig sulten :( Det er ikke til at holde ud at se på. Jeg ved, at det nok skal gå over, men han har bare ikke spist rigtigt længe, og jeg ved fra mine egne faster, når jeg har skullet til noget det sidste år, at det er så hårdt. Så jeg har virkelig ondt af den lille dreng :(

Jeg håber ikke, at kikkertundersøgelsen har været for hård for hans bag og tarme. Det må alt andet lige gøre ondt - også bagefter, når man i forvejen har tarme, der bløder af en eller anden årsag. De fandt irritation kun i de sidste ca. 5 cm. af tarmene og ikke noget længere oppe (så langt som de kunne se), men for en sikkerheds skyld vil dyrlægen gerne tage et røntgenbillede, så Ozzy har fået kontrast. Så vi skal ned med ham i morgen for at få taget billedet. Det foregår dog ikke i narkose. Havde det gjort det eller været noget større, havde vi ikke villet lade ham få det lavet. Det er simpelthen for meget for sådan en lille kat.

Lige nu har jeg det sådan, at jeg ikke har lyst til at tage ham afsted. Vi kan også godt aflyse i morgen, hvis det er, men hvis den skal gennemføres alligevel i fremtiden, var det bedst at gøre det nu, fordi han så ikke skal igennem en 24-timers faste igen. Det har været utrolig hårdt for ham at undvære mad så længe. Men vi tager ikke afsted for enhver pris. Kun hvis vi vurderer, at han kan holde til det.

Jeg håber, at han inden alt for længe kommer så meget til sig selv, at han kan spise igen. Det trænger han virkelig til. Jeg ville gerne give ham noget vådkost for at se, om han bedre kunne spise det, men vi kan ikke rigtigt risikere at irritere hans meget sarte mave, når hans tarme har det sådan og sikkert også er ekstra irriterede efter i dag, så jeg må være lidt tålmodig, og det må Ozzy også.

Vi havde forresten også Phoebe med derned i dag for at få tjekket, at hendes tandskifte går, som det skal, og det gør det heldigvis. Hun har naturligvis noget rødmen, hvor tænderne er ved at bryde igennem, men det skulle helst gå væk, når de nye tænder har fundet deres plads. Så vi holder lidt øje med hende :)



Nu vil jeg lige gå over og kigge til Ozzy og så gå i køkkenet bagefter for at se på klejnedejen. Glæder mig ret meget, til Christian kommer hjem. Det har været en hård dag, synes jeg.

Kærlighed & Kikærter: Del og vind!

$
0
0
Tro det eller ej, det er blevet konkurrencetid på Kærlighed & Kikærter! En enkelt lille konkurrence må man da have gang i som nogenlunde seriøs blogger, må man ikke? Nu er det snart årsskiftetid, og det bliver mit første årsskifte som blogger. I de måneder bloggen har eksisteret, er den kun vokset for hver uge, [...]

girlslovefood: Et flydende lørdags-tip

Ida Marengs: 5 slags konfekt - nemt at lave

$
0
0
Igår brugte jeg næsten hele dagen på at lave konfekt. Jeg havde noget skøn chokolade og marcipan i skabet og havde en masse tørrede frugter, nødder og nougat. Da jeg havde lavet konfekten pakkede jeg dem i små æsker (købt i Søstrene Grene) og bandt en sløjfe om til små gaver. 


HUSK AT FØLGE MED PÅ BLOGGEN IMORGEN, HVOR IDA MARENGS UDLODDER ENDNU EN ADVENTSGAVE - HINT: MÅSKE ER DET NOGET, DU KAN BRUGE TIL AT LAVE KONFEKT MED......

Konfekt













1. Tørret mango dyppet i mørk chokolade

I et forsøg på at nytænke de populære kattetunger (orangestænger med chokolade) eksperimenterede jeg med at dyppe stykker af tørret mango ned i smeltet, mørk chokolade. Resultatet blev forrygende!

2. Dadler fyldt med marcipan i hvid chokolade

Urtekram havde i sin julepakke foræret mig en masse tørrede frugter - heriblandt dadler. Disse blev udstenet og fyldt med en lille smule marcipan og den ene halvdel blev dyppet i hvid chokolade. En af mine favoritter!

3. Nødde-sveske-marcipankugler dyppet i hvid chokolade

Jeg blandede finthakkede valnødder, mandler og hasselnødder med marcipan og hakkede, soltørrede svesker. Jeg trillede massen til små kugler og dyppede dem i hvid chokolade. Drys med lidt af de hakkede nødder til sidst. Nam nam!

4. Klassikeren: marcipan og nougat dyppet i mørk chokolade

Man kommer ikke uden om marcipankuglerne fyldt med små stykker nougat dyppet i mørk chokolade. Mmmmh..

5. Havregrynskugler med kaffe og vanille rullet i kokos

Du blander 250 g blødt smør med 180 g havregryn, 2 spsk mørk kakao, 3 spsk sukker, lidt vanille og et shot stærk kaffe. Tril massen til kugler og rul dem i kokosmel.





F R U T T I T E K E T: PEBERNØDDER

$
0
0


FORORD:
Pebernødder! Krydrede småkager, som ofte ikke har set skyggen af peber, eller nødder for den sags skyld. Vi har her lavet nogle hvor peber er en del af ingrediensen, men nødderne, må i tænke jer til...!

INGREDIENSER (ca. 100 stk):
250g hvedemel
½ tsk hjortetaksalt 
½ tsk stødt kardemomme
1 tsk stødt kanel
½ tsk stødt ingefær
1 æg
100g smør
150g brun farin
1/4 tsk hvid peber (kan erstattes af sort peber)

Bland samtlige ingredienser i en skål. Det er nemmest med en røremaskine, men brug ellers fingrene. Det skal være en fast dej. Kan med fordel stilles på køl et par timer.

Derefter rulles der nogle lange pølser på ca. en centimeter i tykkelsen. Det kan være lidt omstændigt, da dejen godt kan smule lidt i processen. Men så er det fordi du trykker for hårdt.
pølserne skæres i ca. 1 cm tykke stykker og placer nu alle pebernødder på en bageplade med bagepapir og bag dem i en forvarmet ovn ved 190grader i ca. 8-9 minutter.
Lad dem derefter køle af. 

Buon appetito!


FIND OS PÅ FACEBOOK OG FÅ NYE OPSKRIFTER DIREKTE SOM STATUSOPDATERING: 
KLIK PÅ LINKET OG "SYNES GODT OM" : FACEBOOK

Mad og Øl: Brew Dog ? Hoppy Christmas

Jensens Madblog: Nissernes Marcipanknas

$
0
0

Fredag aften fik jeg pludselig en idé til noget konfekt, og det skulle helst afprøves her og nu.  Jeg havde rugbrød, karamel og marcipan i tankerne da jeg gik i gang, og synes faktisk resultatet blev ret godt. Næste gang vil jeg komme lidt appelsin skal i også, for at få lidt bitterhed med ind.

Nissernes Marcipanknas
250 gr marcipan
35 gr smuldret rugbrød uden skorpe og kerner
50 gr finthakkede mandler
4 spsk rørsukker
1 spsk glukose sirup

Chokolade til overtræk
Pynt

Sukkeret smeltes langsomt på en pande. Gå ikke fra det, pludselig går det hurtigt. Når det  er smeltet og brunt, kommes 1 spsk glukose i sammen med rugbrød og mandler.…

Heidis Low Carb Verden: Opskrift: Bananpandekager

$
0
0

I denne uge har jeg fundet billige økologiske bananer i Løvbjerg - 5 kr. for 4 (ganske vist lidt små) bananer. Jeg formoder de var sat ned fordi de var på vej til at være lidt for modne selvom de overhovedet ikke var brune, men så er det jo heldigt at det er sådan jeg bedst kan bruge dem. Både i smoothies, og til disse pandekager som jeg allerede har lavet et par gange indenfor de sidste 4 dage.

Jeg har set bananpandekager flere steder rundt omkring, hvor udgangspunktet er 2 æg til 2 bananer, så det byggede jeg lidt videre på, og endte ud med en opskrift som hverken indeholder sukker (sødmen klarer bananerne fint selv), mel (FiberHusk klarer det med at gøre dejen tyk - faktisk til overflod, hvis man ikke passer lidt på) eller smør (æggene sørger for fedtet, og så bliver de stegt i kokosolie).
Jeg puttede kanel i for smagens skyld, sammen med Chia frø for sundhedens, og så endte det ud i følgende, som jeg et par dage har haft med på arbejde som morgenmad, og spist sammen med jordnøddesmør, banan i skiver og revet kokos - enten blendet sammen med tørrede gojibær, eller tørrede blåbær.
Det giver sådan nogle fine farver på pandekagen.

Bananpandekager:
ca. 3 stk. af ret god størrelse

10 mandler
2 æg
2 godt modne bananer
1 stor tsk stødt kanel
2 tsk Chia frø
2 spsk FiberHusk
kokosolie til stegning

Blend de hele mandler til groft mandelmel og tilsæt derefter æg, bananer og kanel til blenderen, og blend til bananerne er godt most ud.
Blend chia frø og FiberHusk med ganske kort til blandingen er jævn.
Varm en pande (eller to) godt op med lidt kokosolie og lav 3 eller flere pandekager af portionen. Det passer nogenlunde med at når panden er varm, så er dejen blevet tilpas tyk efter at FiberHusk har suget væske. Står den alt for længe kan dejen godt blive så tyk at det er svært at brede den ordentligt ud til pandekager, men med et par skeer eller en dejskraber er man godt hjulpet - og der er jo ingen der siger at pandekager behøver være helt runde.
Spis dem med det samme med feks. jordnøddesmør, frisk banan i skiver og revet kokos, eller køl dem af og sæt dem i køleskabet, eller i fryseren med madpapir imellem - så er det nemt lige at tage det nødvendige antal ud en dag der skal kræses lidt om morgenmaden.

Konklusion:

Ny yndlingspandekage er fundet - den eneste low carb style jeg har prøvet tidligere er den med hytteost, og jeg må indrømme at jeg synes den her smager bedre, og den er heller ikke så vanskelig at få blendet helt jævn som hytteostversionen. Den bliver pænt svampet og faktisk synes jeg den smager bedst kold, da konsistensen så er bedre. Den tager dog ikke skade af lige at blive lunet 20 sekunder i mikroen.
At man kan spise den med jordnøddesmør, frisk banan og kokosmel ovenpå, det gør det kun endnu bedre.
Lækkermåsen var også tilfreds da han fik uddelt smagsprøver - måske jeg engang vover pelsen og serverer dem til en brunch - uden at sige det er low carb?
Jeg har ønsket mig en blinispande i julegave - det vil forhåbentlig gøre det lidt nemmere at lave små, ens pandekager.

wine factory: 8. december ? Sabering af Cava ? #268

$
0
0
Som Tobias siger, så anbefaler vi ikke mindreårige at gøre dette når de skal drikke deres cava. Anbefaling Vin Point Pris Neutral Eudald, Økologisk Cava Brut Familia 83 85 Godt Køb GM (Gran Moments) Brut 88 80 Godt Køb Segura … Continue reading →
Viewing all 81480 articles
Browse latest View live